Onsdag kl. 20.00
AaB – SønderjyskE
Jakob Ahlmann får et kort
3,20 @ Unibet
Jakob Ahlmann vender efter alt at dømme tilbage til pladsen i venstre side af AaB-forsvaret, efter han afsonede karantæne i den seneste ligakamp mod AGF. Den 29-årige back holder sig nemlig sjældent tilbage, hverken når der skal gives eller tages.
Det så man også i 2014, hvor AaB senest deltog i pokalfinalen. Her indledte Ahlmann kampen med en tackling, der hørte til det i ”orange” segment som et godt symbol på, at venstrebacken ofte befinder sig på et højt spændingsniveau.
Det gjorde han også i årets semifinale mod AGF, hvor mange århusianere nok mente, at Ahlmann både havde for god tid og faldt lidt let mod kampens slutning. Jakob Ahlmann har fået syv gule kort i 24 kampe denne sæson, mens det er blevet til advarsler i begge de kampe, han har startet inde i siden corona-genstarten.
Jeg satser derfor på endnu en advarsel til Ahlmann til odds 3,20 hos Unibet.
Onsdag kl. 20.00
AaB – SønderjyskE
Lucas Andersen laver en assist
4,50 @ Bet25
Lucas Andersen har ikke spillet 90 minutter siden AaB’s 2-3-nederlag til FC København den 1. marts, men den nordjyske 10’er skulle ikke desto mindre være klar til både fuld tid, overtid og straffesparkskonkurrence i onsdagens finale.
25-årige Andersen vendte hjem til Aalborg med et erklæret mål om at vinde trofæer, og det har spilskaberen en god chance for onsdag, hvis han spiller op til sit eget bedste. Det har han endnu kun gjort glimtvis efter corona-genåbningen, men ikke desto mindre har AaB’eren både scoret og lagt op til mål samt haft fødderne med i flere store chancer.
Især det chanceskabende er en ny dimension i spillet for Lucas Andersen, som har løftet de to assists i sidste sæson til ni i denne. Senest skete det såmænd efter et indkast, som anføreren styrede i retning af Rasmus Thelander, der åbnede målfesten mod AGF.
Lucas Andersen er i Superliga-særklasse på sine bedste dage. Dem er der måske lidt for langt imellem – men en pokalfinale kan helt sikkert tænde op under den hjemvendte AaB-elegantier. Jeg sætter derfor en del af underholdningsbudgettet til pokalfinalen på, at Lucas Andersen lægger op til en kasse til odds 4,50 hos Bet25.