Onsdag kl. 19.00
Arsenal - Southampton
X2
1,77 @ NordicBet
Det kører ikke for Arsenal, som meget vel kan være den næste klub, der fyrer træneren, efter dagens ventede nyhed om West Bromwichs afsked med Slaven Bilic. The Gunners har blot hentet fire point i de sidste otte PL-kampe – og selv om Burnley-keeper Nick Pope stod en glimrende kamp i holdets 1-0-sejr over Arsenal, så dækker det ikke alene over de rødklædtes problemer.
Problemer er der til gengæld få af hos Southampton, som indtager fjerdepladsen efter en fornem serie med syv sejre og blot et enkelt nederlag i de sidste 10 kampe. Læg dertil at manager Ralph Hassenhüttl angiveligt kan vælge frit fra en skadesfri trup modsat Arsenal, som har tvivl om flere spillere, mens Bellerin og Xhaka afsoner karantæne.
Det er måske ikke hver dag, at Arsenal giver odds på den pæne side af 2,00 imod et hold som The Saints. Men det er heller ikke normalt, at The Gunners er i så dyb en krise, mens Southampton altså rejser til London som fortjent tophold en fjerdedel inde i turneringen. Jeg går derfor med gæsterne til 1,77.