Spilstop søndag klokken 18.00
Jacksonville Jaguars - New York Jets (+5,5) 2
Odds 2,0 på bet365
New York Jets er lige blevet knust i New England, og nu venter så endnu en udekamp for holdet, der bare er en 1-5. På papiret ligner det en svær omgang mod Jacksonville Jaguars, men vi tror faktisk på, at holdet har gode muligheder for at lave et resultat.
For så dårlige er Jets faktisk ikke, efter holdet har fået quarterback Sam Darnold tilbage.
Nuvel, han kastede fire interceptions senest og spillede ikke godt, men vi tror på, han kommer tilbage på sporet. Man skal også huske på, at holdet faktisk slog Dallas i ugen inden det store nederlag mod Patriots, og Jaguars har ikke længere stjernecorner Jalen Ramsey, så forsvaret er til at tale med.
Samtidig er Jets et hold, der er gode til at stoppe løbet, og det er lige præcis det, som Jaguars er bedst til.
Derfor bliver det formentlig Gardner Minshew, der skal vinde kampen for Jaguars, der har slået Bengals, Broncos og Titans i denne sæson og derudover tabt fire kampe. To af de tre sejre har været inde for det spread, vi foreslår.
Vi tror dog under alle omstændigheder, at det ender med et meget tæt opgør, og derfor er der god værdi i at spille Jets med handicap +5,5, så de godt kan tabe opgøret med fem point, og du stadig får gevinst.
Bragt første gang den 24. oktober