Spilforslag til Champions League: Flyvende hollænder
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Champions League: Flyvende hollænder

Virgil van Dijk har scoret fem af seks mål for Liverpool i denne sæson med hovedet.

Lørdag kl. 21.00
Tottenham - Liverpool
Virgil van Dijk scorer på hovedstød
17,00 @ Betfair

Virgil van Dijk har for alvor fået sit gennembrud for Liverpool i en sæson, hvor den 27-årige hollænder tydeligvis har løftet niveauet hos de før så usikre kollegaer i forsvaret. Samtidig har van Dijk markeret sig som en giftig herre i den anden ende af feltet med fire scoringer i Premier League samt to i Champions League.

Det har markedet da også noteret sig, så odds på van Dijk som målscorer i skrivende topper omkring 9,00. Det virker en anelse fedtet, hvilket ikke kan siges om Betfairs Specialbet på kampen. Her er odds på en hovedstødsscoring af van Dijk nemlig løftet fra 11,00 til 17,00 under bookmakerens udvalg af Specialspil.

Det er interessant, fordi tre af van Dijks fire mål i Premier League er scoret med hovedet, mens det samme gælder for begge mål i Champions League. Med andre ord er fem af seks van Dijk-mål for Liverpool i denne sæson scoret med hovedet, hvorfor odds 17,00 lignet et festligt værdispil til en finale, hvor der vil være fuld fokus på dødbolde.