Argentina går ind til kampen den kommende tirsdag som nummer 3, mens gæsterne fra Kroatien kommer som nummer 12 på FIFA verdensrangliste.
Argentina kæmpede sig bogstaveligt talt i semifinalen i et hårdt opgør med Holland. Ikke mindre end 18 kort blev langet over disken af en hjælpeløs dommer, og argentinerne tog så sandelig deres andel af de kort. Selv Lionel Messi sluttede sig til infighten efter at have scoret og lagt op til de mål, hans land kreerede mod hollænderne.
De er blandt de sidste fire ved VM for første gang siden 2014, en turnering, som Messi og hans holdkammerater søger oprejsning for. I vejen står dog i første omgang et mægtigt imponerende kroatisk hold på udkig efter deres anden VM-finale i streg. Bliver kroaterne aldrig trætte?
De overlevede igen 120 minutter og en straffesparkskonkurrence efter at have set helt og aldeles nedslåede ud mod favoritterne fra Brasilien. Med en fremragende keeper, en Gvardiol som en klippe i forsvaret og en fantastisk midtbane styret af Luka Modric, er Kroatien nået blandt de sidste fire ved kun at slå Canada i ordinær tid.
Når de nu har arbejdet sig så langt i FIFA VM turneringen, kommer hverken Argentina eller Kroatien til at overgive sig uden en hård fight. Det kan blive en lang aften på Lusail Stadium den kommende tirsdag.