Dagens Spilforslag: Sjælden sejr til Zwolle
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Sjælden sejr til Zwolle

Zwolle har bare tabt én af de sidste fem kampe, mens man på eget græs kun har tabt til Feyenoord og PSV i denne sæson.

Fredag kl. 20.00
Zwolle – Emmen
1 (AHC -0,5)
2,00 @ bet365

Det sker ikke hver dag, at PEC Zwolle er en anbefaling i disse spalter. Blauwvingers flirtede kraftigt med nedrykning i sidste sæson og indtager lige nu en 11.-plads i Æresdivisionen. Men når modstanderen er FC Emmen, bør chancen for sejr være inden for rækkevidde.

Emmen har bare fået fire point fra sæsonens første 12 kampe, mens man har tabt 21 af de sidste 27 udekampe, som blot i et enkelt tilfælde har givet en sejr. Ydermere: Emmen har vundet én af de sidste 10 udekampe mod hold fra rækkens nederste halvdel, mens Zwolle er forholdsvis nådesløse med 7-1-2 som udbytte af de sidste 10 hjemmekampe mod hold fra rækkens nederste tredjedel.

Zwolle har bare tabt én af de sidste fem kampe, mens man på eget græs kun har tabt til Feyenoord og PSV i denne sæson. Odds 2,00 ligner en ganske fin betaling på hjemmesejren, selv om Zwolle altså ikke er nogen magtfaktor i Æresdivisionen.