Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Dobbelte målscorere

Dagens Spilforslag sender os både til Nederlandene og Tyskland.

Fredag kl. 20.00
Sparta Rotterdam – Emmen
Lennart Thy scorer
2,20 @ Betfair

Bundholdet Emmen er – sammen med Fortuna Sittard – det eneste, som endnu ikke har vundet efter de første 10 kampe af sæsonen. Fredag får holdet så en ny chance, men må klare sig uden Sergio Peña, da holdets 10’er sidder ude med en skade.

Det er dårligt nyt før mødet med Sparta Rotterdam. Værterne går sjældent målløse fra banen og har scoret 12 mål i de sidste fire hjemmekampe. Det skyldes ikke mindst Lennart Thy, der scorer efter behag for tiden. Tyskeren står noteret for seks mål i de sidste syv kampe og sparker i øvrigt straffespark for Sparta. Emmen har ikke vundet en udekamp siden maj 2019 – og har tabt 14 af 18 forsøg siden. Odds 2,20 på mål af Thy er købt.

Fredag kl. 20.30
Hertha Berlin – Union Berlin
Max Kruse scorer
3,25 @ NordicBet

Hertha har fået en historisk dårlig start på hjemmebane i Bundesligaen, hvor man aldrig før har prøvet at stå med bare et enkelt point efter de første fire kampe. Fredag aften gælder det et lokalderby mod Union Berlin, hvis november-form med 10 point i fire kampe ikke overgås af andre hold i Bundesligaen.

En stor del af æren tilfalder Max Kruse, som har haft den sidste eller næstsidste fod med i 11 af 21 mål i denne sæson fordelt på seks scoringer og fem assists. Union Berlin har scoret i 16 af 21 udekampe siden oprykningen i 2019, mens Hertha har indkasseret 11 mål i sæsonens første fire hjemmekampe. Odds 3,25 på en scoring fra straffesparksskytte Kruse er godkendt.