Det store overblik: Bør Danmark stille op til VM 2022?
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
VM

Det store overblik: Bør Danmark stille op til VM 2022?

Bestikkelse, terroranklager, storpolitik og døde migrantarbejdere. Er VM 2022 overhovedet noget, Danmark skal være med til?

Den 7. december bliver VM 2022 i Qatar for alvor virkelighed for landsholdet, DBU og dansk fodbold, når der bliver trukket lod til puljerne i VM-kvalifikationen.

Her 10 år efter, at Qatar blev VM-vært, fylder VM 2022 og den lille golfstat ekstremt meget i fodboldverdenen.

Og især et spørgsmål trænger sig på: Skal Danmark og landsholdet stille op til det VM?

Frem til lodtrækningen 7. december sætter Tipsbladet fokus på VM 2022 i Qatar, hvad den turnering har betydet, og om Danmark bør spille med i turneringen eller melde fra, enten nu eller i tilfælde af, at man kvalificerer sig.

Det gør vi blandt andet i en serie på fire afsnit i Tipsbladets fredagsudgave, som vi løbende lægger på tipsbladet.dk, indtil Danmarks VM-kvalifikationspulje bliver fundet mandag 7. december.

Vi vil gerne høre, hvad du mener om Danmarks deltagelse og om VM-slutrunden i Qatar, og vi vil samtidig også gerne kvalificere debatten.

Derfor bringer vi her en oversigt denne måneds artikler fra Tipsbladet, som vi løbende lægger på tipsbladet.dk, samt noget af vores dækning af Qatars VM gennem årene.

Første kapitel i Tipsbladets serie
Efterretningsagenter og bestikkelse: Qatars VM var den vildeste beslutning
Historien om de vilde kneb og de længder, Qatar gik for at få VM 2022, og hvor mange af FIFA's topfolk, der gav slutrunden til Qatar og siden faldt på korruptionssager, som blandt andre FBI stadig efterforsker.

Mandefald i FIFA: Disse 22 personer gav VM til Qatar
Historien om de personer, der stemte VM-slutrunden til Qatar, og som siden er faldet som fluer på anklager om korruption, embedsmisbrug og andre no-no's i fodboldverdenen.

Podcast: Sådan fik Qatar VM (november 2020)
Hør historien bag historien om VM-afstemningen i december 2010, der gav Qatar slutrunden. Hør blandt andet om, hvorfor der var adskillige efterretningstjenester og tidligere agenter inde over kandidatlandenes arbejde.

Andet kapitel
Qatar bruger VM og Danmark til historiens største PR-operation
Historien om, hvordan tildelingen af VM-slutrunden har forandret fodboldverdenen for altid, og hvad Qatar i sidste ende gerne vil åbne ved at afholde turneringen.

Tredje kapitel
Frygter for sit liv: Hvis jeg skal dø, vil jeg hellere dø her end dø der
Millioner af gæstearbejdere har lidt i Qatar de seneste 10 år. Her fortæller vi historien om én mand og hans familie, der frygter for, hvordan de skal overleve.

Tipsbladets øvrige dækning
Blatter ved ikke, hvad Fair Play betyder (marts 2010)
Stort interview med den tidligere UEFA-præsident Lennart Johansson, der allerede før Qatars succesrige bud på VM 2022 advarede om daværende FIFA-præsident Sepp Blatter og hans metoder. 

Skandale: Løgn, bestikkelse og aftalt spil (maj 2011)
Tipsbladets oversigt fra foråret 2011 over en lang række skandalesager, der allerede dengang var fremme og viste, hvor rådden kulturen i FIFA og fodboldverdenen var.

DBU-boss: Interpol skal efterforske FIFA (maj 2011)
DBU-formand Allan Hansen havde et skarpt budskab til verden, efter Sepp Blatters modkandidat til præsidentvalget Mohammed bin Hammam faldt på en meget kontroversiel bestikkelsessag i Caribien.

Foto: Getty Images

Kalender-kaos og slavearbejde truer Qatars VM (oktober 2013)
Historierne om rædselsfulde arbejdsforhold for gæstearbejderne i Qatar florerede allerede, og i Europa var storklubberne ikke specielt glade for at se VM 2022 flyttede til november-december, midt i klubsæsonen.

FA-formand om FIFA's Qatar-rapport: En joke (november 2014)
FIFA havde sat den tidligere FBI-agent Michael Garcia til at efterforske blandt andet Qatars bud på VM-slutrunden, men det engelske fodboldforbund var mildest talt ikke imponeret over FIFA's arbejde og hensigter.

Qatar bruger 500 millioner på VM om dagen (februar 2017)
Nabolandene og Qatars kritikere ville meget gerne have taget VM fra Qatar, men den lille golfstat byggede på livet løs, blandt andet for at gøre det juridisk umuligt at tage slutrunden væk med de gigantiske søgsmål, Qatar dermed ville smide i hovedet på FIFA og beslutningstagerne.

DBU-bossens dilemmaer: Skulle jeg holde min mund? (november 2017)
Hvor skulle DBU stille sig i Qatar-spørgsmålet? I dette interview fortalte DBU-formand Jesper Møller om DBU's position i forhold til FIFA og Qatar.

Foto: Getty Images

FIFA-præsident glæder sig til 2022: Alle vil elske Qatar (juli 2018)
FIFA-boss Gianni Infantino havde kun rosende ord til overs for den kommende VM-vært Qatar, efter han havde set Ruslands VM-slutrunde i 2018.

Efter ny VM-skandale: DBU skal lægge maksimalt pres på FIFA og Qatar (juni 2020)
10 år efter, at Qatar fik VM, var der stadig massive problemer med dårlig behandling af gæstearbejderne i Qatar trods reformer, som det lille land på papiret havde gennemført.

Retter hård kritik mod Qatar: Folk sulter, mens de forbereder VM (august 2020)
I august var det Human Rights Watchs tur til at skyde med skarpt mod VM-værten Qatar, der ude i virkeligheden slet ikke levede op til de løfter om reformer for gæstearbejderne og deres vilkår, man gentagne gange havde fremsat.