Video : Tipsbladet
VM

Tidligere Superliga-profil vil have Messi og Ronaldo med i protest

Tim Sparv og holdkammeraterne fik Finland til at fravælge Qatar til træningslejre, og den tidligere FCM-profil har tænkt sig at larme omkring VM.

Om et par måneder fylder Tim Sparv 34, så der er ingen garanti for, at han stadig er finsk landsholdsanfører, når VM i Qatar begynder. Men hvis han er, har han ikke tænkt sig at bukke nakken og forbi slutrundens skandaler i stilhed.

- Hvis jeg er med i Qatar, har jeg tænkt mig at bruge platformen til at gøre det så ukomfortabelt som muligt for værterne. Jeg vil bruge anledningen til at sætte fokus på problemerne, siger Tim Sparv til Tipsbladet.

Han håber, at fodboldens allerstørste spillere og personer vil være med i hans protest.

Læs også:Råb om hjælp: Hvordan skal vi overleve?

- Vi får jo for alvor et stærkt budskab, hvis vi får spillere med stor indflydelse som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi med. Hvis spillere af den kaliber og med de navne bliver del af debatten, vil det for alvor presse FIFA og Qatar til handling. Det må man bare indse, at det er svært at gøre som en enkelt spiller fra Danmark eller Finland, siger Sparv.

Den tidligere FC Midtjylland-profil appellerer til, at de forskellige landes spillerforeninger og den internationale af slagsen, FIFPro, skaber en fælles indsats fra spillets centrale aktører.

- Det kunne helt klart være en god idé, hvis spillerforeningerne og FIFPro går sammen og gør en indsats for at få vores budskaber ud, og for at få så stærke navne med som muligt. Efter min mening vil det være en fremragende idé, hvis vi får gjort spillerne og deres organisationer til en del af beslutningsprocessen omkring VM-værtskaber i fremtiden, så vi som spillere også kan stå på mål for beslutningerne om valget af værter, siger Tim Sparv.

Læs også:Qatar bruger VM og Danmark til historiens største PR-operation

Finnen er en af en lang række af personer, som i fredagens udgave af Tipsbladet gav deres mening om Qatars VM-slutrunde til kende. Foruden hele interviewet med Sparv får du også:

  • Landsmanden Riku Riski, der i fjor nægtede at rejse med landsholdet til Qatar
  • Kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, en af DBU's største sponsorer
  • Kulturminister Joy Mogensen og SF'eren Karsten Hønge
  • DBU-formand Jesper Møller
  • Og endnu flere...

Tipsbladets trykte udgave fra i fredags kan læses her.

Læs også:Det store overblik: Bør Danmark stille op til VM 2022?

Læs også:Over 100 nødråb fra Qatar: De behandler mig som en hund

Læs også:VM-skandalens vilde detalje: Spioner holdt øje med Qatars rivaler