I begyndelsen af december luftede Peter Froulund, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, muligheden for, at banken ikke ville have sine logoer på de danske landsholdstrøjer til VM i Qatar. I et interview med Tipsbladet sagde han, at det var noget, han overvejede.
I går gik han så skridtet videre over for Radio 4 og sagde, at hvis VM-slutrunden skulle spilles nu, ville banken pille sine logoer af trøjerne.
Arbejdernes Landsbank er en af DBU's største sponsorer, men kommunikationschef Jakob Høyer vil ikke tage stilling til udmeldingen.
Læs også:DBU kan ånde lettet op: Nu bliver forhadt lov lavet om
- Det er jo op til Arbejdernes Landsbank. Der er både ytringsfrihed og frihed for, hvad man vil. Der er mange måder at gøre tingene på. Op til VM i Rusland valgte Hummel, som jo er tøjsponsor for vores landshold, at gå en lidt anden vej, hvor de brugte deres sponsorat og markerede deres værdier, siger han til Radio 4.
- De lavede en særlig landsholdstrøje, hvor de skrev "Change the world", hvor de fremhævede regnbuefarverne, for at homoseksuelle får bedre forhold i Rusland. Overskuddet fra salget af den trøje gik til LGBT-foreningerne i Rusland.
Læs også:Dansk fodboldboss roser ny lov: Vi er meget glade
- Så man kan også prøve aktivt at sige: "Prøv at høre, Qatar. Vi har nogle helt andre værdier end jer, hvad angår homoseksualitet, hvad angår kvinder, hvad angår arbejdsrettigheder," og så kan man prøve at påvirke det. Det, synes jeg i virkeligheden, er en ret spændende måde at arbejde på.
DBU har det seneste halve år måttet undvære Arbejdernes Landsbank som sponsor. Den såkaldte kviklånslov forbød nemlig banker at reklamere sammen med spilleudbydere, så både banken og Oddset kunne ikke begge figurere på landsholdets trøjer.
Forleden kom folketingspartierne bag loven dog frem til en ændring, der skal afhjælpe det problem.
Læs også:Sponsor fortsætter på landsholdet: Men kan misse flere kampe
Læs også:Hovedsponsor advarer DBU: Kan stoppe definitivt
Læs også:Landsholdet har mistet hver tredje seer: Det er rigtig skidt