Video : Tipsbladet
VM

Platini løsladt efter 15 timers forhør: Jeg er fremmed overfor deres spørgsmål

Michel Platini blev tirsdag anholdt, hvorefter han blev afhørt i 15 timer i sagen om, hvordan Qatar fik tildelt VM i 2022.

Den tidligere UEFA-præsident og fodboldlegende Michel Platini er blevet løsladt det er franske politi onsdag morgen efter et 15 timers forhør. Det kommer efter, at han blev anholdt af myndighederne tirsdag som følge af mistanke om korruption i forbindelse med valget af Qatar som VM-vært i 2022.

Det skriver blandt andet engelske Sky Sports.

Selv slår Michel Platini fast, at der er tale om en gammel sag, hvor han allerede har udtalt sig åbent til aviserne, ligesom han føler, at han er helt ren og meget fremmed overfor de de spørgsmål, der stilles. 

- Det er sådan det er. Det fortsætter, de efterforsker, de søger. Det gør ondt, alt hvad jeg har gjort, det gør ondt. Men de gør trods alt bare deres job, og vi forsøgte at svare på alle spørgsmålene, lyder det blandt andet i en officiel udmelding fra Platini.

Det var tilbage i 2010, at Qatar fik tildelt VM-værtsskabet, da Platini var en del af FIFA-toppen som følge af sin toppost ved UEFA. Dengang skulle Platini have ændret holdning i forhold til om USA eller Qatar skulle have slutrunden efter et møde med den daværende franske præsident Nicolas Sarkozy og Qatars emir Tamim Bin Hamad Al Thani.

Foreløbig er der ikke blevet foretaget nogen anklager mod Michel Platini i denne omgang.