Nicolai Jørgensen: Vi kunne ikke finde mellemrummene
Foto: Getty Images
VM

Nicolai Jørgensen: Vi kunne ikke finde mellemrummene

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen erkender, at den danske offensiv havde svært ved at finde hullerne i det svenske forsvar lørdag aften.

Danmark spillede lørdag aften 0-0 mod Sverige i Stockholm. Her var der tale om en VM-testkamp for begge nationer, og for Danmark var det en kamp, hvor de forreste spillere havde svært ved at finde åbningerne.

Det forklarer Nicolai Jørgensen i et interview med Kanal 5 umiddelbart efter kampen.

- Jeg synes, det var en svær kamp. Sverige er et dygtigt hold, især på hjemmebane. De står rigtig godt og kompakt. Vi har rigtig svært ved at åbne op i dag, men for mange af os er det også en måned siden, at der har været kamp. Men det var en god prøve og godt for formen, siger Jørgensen og fortsætter.

- Vi får ikke rigtigt sat det ordentligt sammen offensivt. Vi får ikke fundet mellemrummene og overtallene på siderne. Men vi holder nullet, og det er ikke mange chancer, de har. Jeg tror, de har en til sidst. Ellers gør vi det rigtig godt som hold, lyder det fra ham.

Med 0-0 var det desuden Danmarks 14. landskamp i træk uden nederlag, og det var noget, der betød en del for Nicolai Jørgensen.

- Helt vildt. På de dage på udebane, som her, der er det vigtigt, at vi står godt og kan holde nullet. Det skal så blive bedre offensivt i dag. Det er klart, fortæller landsholdsangriberen.

Danmarks næste VM-test er mod Mexico.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.