Messi: Opfatter ikke mig selv som den bedste - bare endnu en spiller
Foto: Getty Images
VM

Messi: Opfatter ikke mig selv som den bedste - bare endnu en spiller

Argentinas Lionel Messi er ikke helt så begejstret over sig selv, som hans fans er for ham.

For rigtig mange er Lionel Messi den bedste spiller i verden - og måske endda den bedste nogensinde. Netop det sidste er Barcelona-stjernen nu blevet konfronteret med, og argentineren forholder sig meget ydmygt til det.

Det sker i den nyeste udgave af Paper Magazine.

- Jeg opfatter ikke mig selv som den bedste. Jeg ser bare mig selv som endnu en spiller. Når kampen går i gang, så er vi alle det samme på banen, lyder det fra Lionel Messi.

Han har vundet alt, som er værd at vinde med klubholdet, mens det har set anderledes ud på landsholdet. For fire år siden var han i finalen ved VM, og nu har han en ny mulighed for at komme til tops med Argentina.

Tidligere har han peget på, at Argentina ikke skal opfattes som favoritter, og det holder han fast i.

- Vi skal stadig blive stærkere som hold, hvis vi skal være blandt dem, der står forrest sammen med hold som Frankrig, Tyskland, Brasilien og Spanien. Men vi har en god gruppe af spillere, og det argentiske landshold er altid en kandidat til at tage sejren. Det handler ikke så meget om, hvordan vi vinder. Vi sigter altid efter succes, og vi vil langsomt, men stærkt, prøve at nå langt i turneringen, siger den teknisk intelligente spiller.

Argentina er i gruppe med Nigeria, Island og Kroatien, og i ottendedelsfinalen bliver de parret med Danmarks gruppe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.