Kalder Qatars VM for håbløs beslutning – men tager hatten af for DBU

Når DBU beslutter, hvordan det skal gribe VM-slutrunden i Qatar an, gør forbundet det ikke alene. Det rådfører sig både med politikere, Amnesty International og Danmarks Idrætsforbund. Sidstnævnte er paraplyorganisation for 62 idrætsforbund i Danmark, herunder altså DBU.

Her er administerende direktør Morten Mølholm på linje med sine kollegaer i fodboldens verden, hvad angår Qatar. Vejen frem er ikke boykot, men at fortsætte i samme spor som hidtil. Hvis der skal boykottes, skal det komme længere oppefra.

– Det skal være et led i noget større. Så går vi på regeringsplan og snakker om andre områder end sporten. Hvis man mener noget med en boykot, og en boykot virkelig skal have effekt, skal man tage hårde midler i brug, for eksempel økonomiske midler. Ellers mener man det ikke alvorligt fra verdenssamfundets side, siger Mølholm.

– Det er så ikke det samme som at sige, at vi synes, det er fantastisk, at VM holdes i Qatar. Det synes vi bestemt ikke. Det var en håbløs beslutning – af mange grunde.

Morten Mølholm nævner både den veldokumenterede udnyttelse af og store dødelighed blandt gæstearbejdere i Qatar samt det forhold, at landet må bygge en masse store stadioner, og slutrunden er flyttet til vinteren 2022, fordi sommeren er for varm.

Men hvad ikke boykot hvad skal man så gøre?

– Jeg synes faktisk, at DBU allerede har gjort meget. Normalt i sådan nogle situationer med store begivenheder, hvor man snakker om, om man kan påvirke landet i en positiv retning; der erkender jeg, at i mange tilfælde er det sgu ikke altid, det nytter så meget. Tænk bare på OL i Beijing. Der havde vi den samme diskussion, siger Mølholm.

– Der var håbet også fra mange menneskerettighedsorganisationer og så videre, at det OL i Kina ville sætte så meget fokus på menneskerettighederne, at det havde en positiv effekt, og at kineserne forbedrede sig. Det viste sig så ikke at holde stik.

– Men her omkring Qatar vil jeg sige – og det er ikke bare mig, der siger det, det gør andre også – at her har der faktisk været… Vi kan diskutere, hvor store fremskridtene har været, men der er i hvert fald en vurdering af, at der har været en dialog og et pres, som DBU har været nogle af dem, der har ført an i. Det har faktisk haft nogle positive konsekvenser.

Eksperter og NGO'er som Amnesty og Human Rights Watch indvender dog også, at forbedringerne primært er teoretiske, og at Qatars reformer aldrig er slået igennem i virkeligheden. Tipsbladet bragte for nylig historien om en gæstearbejder, der frygtede for sit eget og sin families liv af samme årsag.

Det anerkender Morten Mølholm, men han hæfter sig ved, at der trods alt er sket forbedringer, og at de næppe ville have set dagens lys, hvis det ikke havde været for det pres, som DBU og andre har lagt.

– DBU har arbejdet ad nye baner, som er meget epokegørende for vores specialforbund. Det tager jeg hatten af for. Jeg ved godt, at det ikke er store resultater, man ser, men det er trods alt en indsats, som jeg tager hatten af for. Det, synes jeg sgu, er godt arbejde.

For sporten har et ansvar, vedkender DIF-direktøren. 

– Det ser bare skidt ud for sportens vedkommende, hvis de her store begivenheder holdes, og der bygges kæmpemæssige stadioner overalt, som ikke bruges efterfølgende, og som står tilbage som monomenter for et undertrykkende regime. Det synes jeg virkelig, vi har et ansvar for, siger han.

Mølholm mener desuden, at FIFA skal være bedre til at stille krav til værtslande og fastholde de krav. Verdensforbundet har allerede indført regler for, at man skal tage højde for eksempelvis overholdelse af menneskerettigheder, når værtskaberne for store turneringer skal uddeles.

Alligevel har Qatar og Kina fået tildelt klub-VM i løbet af de kommende år, så Morten Mølholm mener også, at sporten samlet set skal være bedre til at holde arrangører ansvarlige for deres løfter.

– Som udgangspunkt har vi det bedst med, at de her begivenheder bliver placeret i lande, der ikke er undertrykkende stater. Det skal jeg da ikke lægge skjul på. Men jeg er også realistisk nok til at sige, at vi ikke kan tro, at de store begivenheder alene kan afholdes i de lande, som vi identificerer os med.

– Kina er trods alt verdens største land. Det kunne også være, det havde en effekt i forhold til, at de åbnede sig op over for omverdenen og tog imod noget af den kritik, der er af undertrykkelse af minoriteter.

Det lykkedes vel ikke med OL 2008?

– Jeg er med på, at det er sværere med et land som Kina, end det er med Qatar, fordi det er så kæmpestort, og det derfor er så stærkt. Jeg er også med på, at vi havde situationen omkring sommer-OL, hvor vi var mange – herunder også Kina-eksperter og menneskerettighedsorganisationer – der så OL i Kina som en mulighed for at få en dialog og et pres og noget åbenhed. Og det skal jeg blankt erkende, at det kan man ikke sige, der skete efter OL.

– Så det skal man være opmærksom på. Især når vi snakker om så store og stærke lande som Kina. Der er Qatar trods deres mange penge en miniput i den sammenhæng.

Der er lodtrækning til VM-kvalifikationen mandag klokken 18.

Tipsbladet har i den seneste måned sat fokus på slutrunden gennem en række artikler. Få overblikket her.