Fyret FIFA-chef afviser DBU-kurs: FIFA opererer som et politisk kartel
Foto: Getty Images
VM

Fyret FIFA-chef afviser DBU-kurs: FIFA opererer som et politisk kartel

I et stort interview afviser en fyret FIFA-chef, at FIFA kan reformeres indefra og kritiserer kulturen i verdensforbundet i skarpe vendinger.

Da DBU med formand Jesper Møller i spidsen sidste år valgte at støtte først Gianni Infantino som FIFA-præsident og derefter Aleksander Ceferin som UEFA-præsident, havde medier som Ekstra Bladet, det norske fodboldmagasin Josimar og Tipsbladet blev der gennem 2016 og ind i 2017 fokus på DBU og de skandinaviske fodboldforbunds beslutning om at støtte de to europæiske fodboldbosser.

I magasinet Josimar berettede man om mulige aftaler i kulissen, blandt andet sikringen af en plads for det svenske fodboldforbunds formand i UEFA's eksekutivkomité, og på lederplads i Tipsbladet og andre medier blev der stillet alvorlige spørgsmålstegn ved den skandinaviske støtte til Infantino og Ceferin, og om skandinaverne havde gået den fodboldpolitiske stormagt Ruslands ærinde.

For politisk var det alt andet lige et bedre salgsargument i store dele af verden at kunne markedsføre sig selv på støtten fra de demokratisk indstillede skandinaver end den russiske maskine, hvor der er forbindelse direkte op til Vladimir Putin i Kreml og dennes magtapparat.

I et interview med Tipsbladet 3. november afviste DBU-formand Jesper Møller, at man havde gået Ruslands ærinde.

- Vi er ikke bange for noget. Vi taler om de ting, vi ser og oplever. Og det får vi ikke altid ros for internt, skulle jeg hilse at sige. Terje [Svendsen, formand for Norges fodboldforbund] og jeg har ikke søgt valg til noget. Det gør, vi har en anden tilgang til tingene. Når jeg ser noget, der ikke er i orden, reagerer jeg på det. Så er jeg ikke bange for, om jeg bliver brugt til noget. Jeg er nødt til at sige min mening. Det har jeg det ok med, sagde DBU-formanden.

Fyret FIFA-leder: Som et kartel
DBU-formanden Jesper Møller er jurist, og netop de kontrolorganer i FIFA, der skal sikre større åbenhed og bekæmpelse af korruption, er noget af det, der fylder i arbejdet for den danske fodboldpolitiker.

I et interview med Tipsbladet kritiserer en fyret formand fra et af disse kontrolorganer i skarpe vendinger kulturen i FIFA.
Portugisiske Miguel Maduro, der sad som formand for FIFA's Governance komité indtl maj i år, kritiserer i skarpe vendinger kulturen i FIFA og modsiger Jesper Møllers og DBU-formandens skandinaviske kollegers idé om at reformere FIFA indefra.

Ifølge Maduro kan FIFA kun forandres, hvis en ekstern kraft som EU griber ind og overvåger FIFA og ikke mindst forbundets toppolitikere og embedsmænd.

- FIFA er et lukket foretagende, der opererer som et politisk kartel. I den kontekst er det ikke overraskende, at intet forbund eller andre fodboldorganer taler åbent om, hvad der er i vejen. De foretrækker at forblive stille og venter i køen i håbet om, det bliver deres tur. Det gør de velvidende, at man får endnu mindre indflydelse, hvis man gør andet. Det er sådan, et kartel fungerer. Der er ingen konkurrence, og derfor kan karteller ikke reformeres indefra men skal reformeres udefra, siger Miguel Maduro i et fire sider langt interview, der bringes i Tipsbladet i dag.

Miguel Maduro afgav i september vidnesbyrd i en høring i det britiske parlament, hvor han blandt andet fortalte, at han var blevet sat under pres af FIFA-præsident Gianni Infantino og af Infantinos generalsekretær Fatma Samoura for at få godkendt Ruslands magtfulde politiker Vitaly Mutko som kandidat til FIFA's øverste råd, FIFA Council.

Maduros komité afviste at give efter for presset, fordi Mutko ifølge FIFA's egne regler ikke måtte have en post i FIFA, samtidig med han havde en rolle i Ruslands regering. Hvilket Vitaly Mutko som vicepremierminister for Vladimir Putin og en af Putins betroede folk må siges at have.

Efter Miguel Maduros vurdering var afvisningen af Mutko i foråret 2017, der også står i spidsen for Ruslands VM-komité og har været en af fodboldverdenens mest indflydelsesrige personer, der kostede portugiseren en fyring i maj.

- Da han hyrede mig, sagde Hr. Infantino, at han var dedikeret til reformprocessen, og, som du også bemærker og husker, i høj grad var offentlig omkring FIFA's behov for forandring og det nødvendige i at gøre tingene anderledes end tidligere. Mit indtryk var, at han var oprigtig i sit ønske, men at han ikke fuldt ud havde forstået og gjort det til sit eget, at reelle reformer kræver en organisationskultur, der accepterer, at regler bliver håndhævet af uafhængige instanser. Ellers er der ingen retssikkerhed, siger Miguel Maduro.

- Det blev løbende mere klart for mig, at min rolle i at overholde reglerne om valgbarhed og overvågning af valg skabte spændinger i kontinentalforbundene og med en række afgørende, magtfulde fodboldfigurer. Det er sandsynligt, at hvis han ikke havde erstattet mig, var han sandsynligvis blevet straffet for det politisk. Men det retfærdiggører ikke den de facto underminering af de uafhængige instanser og reformernes troværdighed. Det bekræfter kun min vurdering af, at hvis der skal reelle reformer til, er det kun muligt, hvis de bliver pålagt udefra.

Læs hele interviewet i fredagens udgave af Tipsbladet.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet.

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag kan du også læse:
* Interview med FC Midtjyllands unge profil Rasmus Nissen
* En analyse af tysk fodbolds krise i Europa
* Historien om Benevento, der taber alt i Serie A
* Overblik over ugen i Champions League
* Superliga-barometer – hvem er stærkest i ligaen lige nu?
* VM-optakt: Mexico
* Carlsens Corner
* Spiltips


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.