FIFA-boss anholdt: Anklaget for fusk for millioner
Foto: Getty Images
VM

FIFA-boss anholdt: Anklaget for fusk for millioner

FIFA-bestyrelsesmedlemmet Constant Omari er blevet arresteret, og bliver afhørt for snyd med millioner af offentlige midler.

FIFA gennemgår i disse år den ene skandale efter den anden, og natten til onsdag blev FIFA-bestyrelsesmedlemmet Constant Omari fra Congo arresteret af politiet i forbindelse med en sag om underslæb.

Det skriver blandt andet engelske BBC.

Omari er en del af den nye bestyrelse under Gianni Infantino, ligesom han også er vicepræsident for det afrikanske fodboldforbund og præsident for Congos nationale fodboldforbund.

Ifølge det engelske medie bliver Omari nu afhørt for underslæb for omkring seks millioner kroner, som var øremærket til fire kampe med enten klub- eller landshold. Disse penge kom fra offentlige midler, som han altså angiveligt har beriget sig selv med.

Anholdelsen af Omari kommer desuden bare to uger efter, at seniorvicepræsidenten i FIFA, David Chung, pludselig trak sig fra sine poster, som ikke er den bedste optakt til det kommende VM, som FIFA som bekendt står bag.

Constant Omari har siden 2015 været en del af toppen i FIFA, og udover ham, så er Barthelemy Okito og de to Fecofa vice-præsidenter, Roger Bondembe og Theobad Binamungu også tilbageholdt.

Derfor har man nu suspenderet den congolesiske liga indtil man ved mere om sagen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.