Den 25-årige angriber Marcus Rashford brændte banen af imod Wales i Englands sidste gruppespilskamp ved VM, hvor han scorede to mål. Manchester United-spilleren blev dog ikke genvalgt til ottendedelsfinalen, hvilket undrede store dele af den engelske presse.
Selvom Gareth Southgate ikke viste tiltro til den brandvarme englænder, er der dog tilsyneladende andre i foboldverdenen, der prissæter hans kvaliteter. Paris Saint Germains ejer, Nasser Al-Khelaifi, fortæller nemlig i i et interview med Sky Sports, at PSG er interesseret i at hente England-profilen til sommer.
- Igen, han er en anden spiller, der er virkelig fantastisk. For at få Rashford gratis ville enhver klub løbe efter ham. Måske til sommer, hvorfor ikke?, siger han.
Rashfords kontrakt i Manchester United udløber til sommer, og Paris-klubben er angiveligt interesseret i at hente ham på en fri transfer. Den unge angriber har haft en stabil sæson i Premier League, hvor han har været involveret i seks scoringer for den nordengelske klub.
Rashford har i øvrigt haft en gunstig landsholdskarriere, hvor han har lavet 15 fuldtræffere på 50 kampe for A-landsholdet.
England møder Frankrig i kvartfinalen ved VM lørdag klokken 20.00.