Retter hård kritik: DBU har ikke råd

Tildelingen af VM tildelingen var så korrupt, at de lande, der deltager ved slutrunden, kommer til at profitere på korruption.

Så klart sagde Pål K. Lønseth det i sidste uge. Han er chef for Økokrim, det norske svar på Bagmandspolitiet, som beskæftiger sig med økonomisk kriminalitet.

– Om det er et strafbart forhold, det kan diskuteres. Det er meget etisk betænkeligt. Og det er ikke kriminalitetsforebyggende. Tværtimod. Det fremmer ny kriminalitet, sagde han til mediet Josimar.

Det er Jesper Olsen enig i. Han er formand for Transparency International Danmark og står således i spidsen den danske del af organisationen, der bekæmper korruption og bestikkelse.

Hvis Danmark deltager, vil DBU så profitere på korruption?

– Ja.

Og medvirke til at fremme ny kriminalitet?

– Ja.

Samme mekanisme som hæleri
Jesper Olsen har tidligere, blandt andet i Tipsbladet, talt dunder mod fodboldens magthavere, der ikke har formået at straffe Qatar for den korruption, som ifølge både ham og førnævnte Pål Lønseth lå til grund for tildelingen af værtskabet.

En lang række af de FIFA-spidser, der stod for beslutninger, er siden fældet af korrution, og opfattelsen deles af både FBI og distriktsanklageren i Brooklyn, New York, som i øjeblikket fører en sag om bestikkelse.

Det er efterhånden hævet så meget over enhver tvivl, at Qatar fik slutrunden på illegal vis, og derfor giver Jesper Olsen politichefen i Norge ret.

– Chefen for Økokrim siger det mere firkantet, end jeg har formuleret det, men hvis jeg skal være djævlens advokat på mig selv: Jeg kan med min egen argumentation ikke sige andet end ja til det, han siger.

VM-værtskabet blev tildelt af FIFA's 22 mand store eksekutivkomité, hvor DBU ikke havde en plads. Det danske forbund medvirkede altså ikke til at træffe beslutningen og har talrige gange kritiseret den.

Er det ikke at gå for vidt at sige, at DBU medvirker til at fremme kriminalitet?

– Jeg siger ikke, det er hæleri i straffelovens forstand, men hvad er mekanismerne i hæleri? Man nyder frugten af andres kriminelle aktivitet. I det her tilfælde nyder man frugten af, at nogle har bestukket sig til et VM. En masse af de penge, der bliver genereret, bliver genereret ud fra den aktivitet, der skete dér (bestikkelsen, red.), så jeg synes, han har ret, siger Jesper Olsen.

– Jeg anerkender, at DBU ikke har råd til at træffe den rigtige beslutning. DBU har ikke råd til ikke at deltage, når man har kvalificeret sig. Det allerfarligste er at være økonomisk afhængig af nogle, der har lavet noget, der ikke er i orden, for så kommer man til at legitimere det.

DBU er sikret mindst 78 millioner kroner for deltagelse i VM. Går man hele vejen og vinder guld, bliver tallet 338 millioner. Begge beløb vil være enorme saltvandsindsprøjtninger for DBU, der i 2019 og 2020 havde indtægter for lige omkring 170 millioner.

Ændrer intet for DBU
Både Jesper Olsen og Pål Lønseth beskæftiger sig indgående med mekanismerne i økonomisk kriminalitet, men deres synspunkter bider ikke på DBU. Administrerende direktør Jakob Jensen siger, at det i bund og grund kun er danske beslutningstagere, der kan ændre unionens holdning.

– Det ændrer ikke grundlæggende ved nogen af de principper, vi har haft hele vejen. Jeg har ikke mulighed for at efterprøve, hvorvidt det udsagn er rigtigt eller ej, og det kommer jeg heller ikke til nogensinde at kunne efterprøve. Derfor er vores principper dem, som de har været hele vejen, nemlig at bidrage mindst muligt til at profilere den organisation, som har arrangeret og skaber VM.

– Jeg kan konstatere, at selv om nogen har udtalt sig på myndighedssiden i Norge, så har jeg endnu til gode at se den norske regering eller det norske Storting bebude, at et norsk landshold, skulle det kvalificere sig, skal boykotte VM i Qatar, fordi der nu er kommet en ny oplysning om, at man muligvis bidrager til korruption ved at deltage.

– Det samme gælder for vores vedkommende. Vi er et fodboldforbund. Vi er glade for, at vi har et godt herrelandshold og gode landshold i det hele taget. Vi er glade for, at de spiller god fodbold. Vi er glade for, at de har kvalificeret sig til et VM. Vi er ærgerlige over, at det VM finder sted i Qatar. Vi ville ønske, det fandt sted et andet sted. Vi synes, det er en dum beslutning – en beslutning, vi ikke har været en del af. Men vi spiller fodbold; det er det, vi er sat i verden for.

– Hvis en regering og et Folketing måtte komme frem til, at det er det, man skal gøre, så retter vi selvfølgelig ind efter det. Jeg konstaterer, at det ikke er sket endnu. Det er heller ikke sket i Norge endnu, selv om chefen for Økokrim har udtalt sig. Derfor er opgaven at tage ned og spille fodbold og bidrage med det, vi kan, så vi minimerer de problemer, der er de pågældende steder. Derfor er vores princip: Vi vil arbejde for at bidrage mindst muligt til det, som kaldes sportswashing, men vi agter at deltage i VM i fodbold.

Har du nogen betænkeligheder ved, at de penge, I modtager, er "beskidte" penge?

– Jeg har overhovedet ingen som helst fokus på penge fra Qatar. Jeg har ét fokus, som handler om at give vores landshold de bedste betingelser for at præstere sportsligt, og så har jeg et andet fokus på at udvirke maksimalt pres, så migrantarbejdstagerrettigheder forbedres, og at alle de problematiske forhold, man har set i fodbolden – også i forbindelse med tildelingen af den her slutrunde – skal forandres, siger Jakob Jensen.

– Derfor arbejdede DBU for, at man ikke længere skal uddele VM-slutrunder i lukkede rum. Det skal ud i plenum. Det er et godt billede på at arbejde for noget, hvor vi har en indflydelse, som gør det mere gennemskueligt og transparent, hvad der foregår.

Kritiserer lukkethed
Tipsbladet.dk ville gerne have spurgt Økokrims danske pendant, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet eller SØIK, om man deler synspunkt med kollegaen i Norge.

Derfor har vi spurgt om et interview, eksempelvis med statsadvokat Jens Christian Bülow, der er chef for Bagmandspolitiet.

– Det har SØIK ingen kommentarer til, lyder svaret fra presseafdelingen.

Den form for lukkethed imponerer ikke Jesper Olsen.

– Jeg konstaterer, at norske myndigheder bare har en evne til at være knap så bange for åbenhed, også om det svære. På den måde skriver chefen for Økokrim sig ind i den norske tradition. Forskellen på Økokrim og SØIK viser kulturforskellene på Danmark og Norge i forhold til åbenhed, siger han.

– De gode folk fra SØIK må da i det mindst kunne svare på det. Så kan det være, de siger, de kun forholder sig til ting, der er strafbare eller inden for deres jurisdiktion. Når man står med et manglende svar, får man den mistanke, at det er, fordi det er politisk betændt.

– Min organisation bakker i alle mulige sammenhænge op om SØIK. Jeg plejer at sige, at hvis man skal passe på Danmark, skal man bakke op om SØIK. I alle mulige andre sammenhænge taler jeg for at styrke deres position, men derfor kan de jo godt begå fejl.

Og det skriver sig tilsvarende ind i en dansk tradition om lukkethed?

– Ja. Der er nærmest ikke nogen, der må mene noget. Det handler om, hvor politisk styret offentlige myndigheders ytringer er, og i det her tilfælde ønsker regeringen ikke at tage stilling til det, siger Jesper Olsen.