Video : Tipsbladet
VM

Barca-komet indkaldes: Kan få debut ved VM

Han har ikke spillet en eneste landskamp, men ser nu ud til at blive efterudtaget.

José Luis Gaya er blevet ramt af en ankelskade, og Valencia-stjernen misser med stor sandsynlighed det forestående VM, selvom landstræner Luis Enriqué ikke vil udelukke noget endnu.

- Det er et delikat emne. Informationerne tilhører spilleren og lægerne. Beslutningen bliver taget i morgen, udtaler han fredag ifølge Marca.

Den spanske avis beretter dog, at FC Barcelonas Alejandro Balde med 99 procents sikkerhed bliver udtaget som erstatning for Gaya.

19-årige Balde har først i denne sæson fået sit gennembrud for FC Barcelona, og han har endnu ikke spillet en A-landskamp for Spanien. Det er dog blevet til to U21-landskampe.

Ender Alejandro Balde med at blive udtaget, skal han kæmpe med Barcelona-holdkammeraten Jordi Alba om spilletiden som venstreback til VM.

Spanien har indtil tirsdag til at ændre i deres trup.