Irland revser åbenmundet Sepp Blatter
"De har meget ydmygt spurgt, om de må komme til VM som nation nr. 33"
Sådan udlagde Sepp Blatter teksten tirsdag, da han løftede sløret for, at det irske fodboldforbund (FAI) under et møde med FIFA havde bragt ovenstående utraditionelle forslag til bordet. Det skulle han aldrig have fortalt om. For nu er irerne om muligt blevet endnu surere.
LÆS OGSÅ: Irland vil udvide VM
Ikke blot har FIFA afvist alle spekulationer om en 33. nation ved VM. Sepp Blatter har også ifølge det irske forbund løfet sløret for en privat samtale, der aldrig skulle have været offentliggjort for hele verden.
- Det Irske Fodboldforbund anerkender, at forslaget om et ekstra hold til VM ikke er en mulighed og har således anmodet FIFA om ikke at tage forslaget med på Eksekutivkomiteens møde, skriver irerne i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Nej, Irland!
- FAI har allerede understreget, at dette punkt blot var perifert og heller ikke indgik i de officielle skrivelser til FIFA, men blot dukkede kort op i løbet af en 90 minutter lang samtale med FIFA. Desværre ser det ud til, at emnet er blevet udvalgt og offentliggjort for alle på trods af Hr. Blatters forsikringer om, at mødet forblev privat.