OB har godt gang i at sørge for, at de også i fremtiden kan have et slagkraftigt hold, og derfor har man nu givet den blot 15-årige forsvarsspiller Tobias Slotsager en kontrakt, der gælder de kommende tre år.
Det melder den fynske klub ud på dens hjemmeside, hvor Slotsager selv også slår fast, at han er helt oppe og ringe over aftalen med Odense-klubben, som han har været en del af i en pæn tid.
Læs også:Bliver Randers det 10. danske hold på udenlandske hænder?
- Jeg har det rigtigt godt, og jeg er glad for, at klubben viser mig den tillid og vil skrive kontrakt med mig. Jeg er glad for træningen med mine holdkammerater, og jeg har en dygtig træner i Niklas Vincentz. Han formår at få det bedste ud af os, og det er fedt, at der bare er tid til lidt ekstra øvelser, hvis man har brug for det, siger han og fortsætter:
- Jeg vil utroligt gerne kunne spille på stadion i den stribede trøje en dag, men først og fremmest skal jeg fortsætte med at udvikle mig og blive bedre. Jeg glæder mig til at møde op til træning igen i det nye år og give den fuld skrue for klubben, lyder det fra Tobias Slotsager
Læs også:Million-handler i sigte: 25 Superliga-profiler på affyringsrampen
Kontrakten blev desuden underskrevet præcis på Slotsagers 15-års fødselsdag. Det er der nok en god grund til, og teknisk chef på OB's akademi Tonny Hermansen er da også glad for at få papir på spilleren.
- Det er jo en fornøjelse at spendere sin 1. januar på denne måde. Tobias er meget ærgerrig og allerede professionel i sin indstilling til træningen. Han er en fantastisk anførertype og har OB-DNA i sig ved at være hårdtarbejdende og hele tiden forsøge at udvikle sig. Han går forrest i kampene og får sine holdkammerater med sig, siger Hermansen.
Derudover mener han, at han har gode evner i pasningsspillet og har vist sig stærk på standarder, hvor det er blevet til en del mål for Slotsager.
Læs også:HB Køge skriver kontrakt med mangeårig FC Nordsjælland-spiller
Læs også:FC København-formand gør status: Vi har vist, at vi havde en plan
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021