I verdenstoppen: Få steder spiller unge spillere så meget som i FCN
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Talent

I verdenstoppen: Få steder spiller unge spillere så meget som i FCN

FC Nordsjælland er den klub i Superligaen, der giver klart mest spilletid til U21-spillere. Selv i konkurrence med 1.291 andre klubber ligger FCN på sjettepladsen.

De fleste Superliga-seere var nok godt klar over, at FC Nordsjælland er glad for unge spillere. Nu bekræfter data så den formodning. For FCN er en af de klubber i verden, der giver mest spilletid til U21-spillere.

Det viser en analyse fra talknuserne hos CIES Football Observatory. De har analyseret 93 ligaer og 1.292 klubber, og her indtager FC Nordsjælland sjettepladsen over de klubber, hvor spillere, der højest er 21 år, har fået mest tid på banen.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Det gælder i alt 58,5 procent af spilletiden ifølge CIES.

Nummer ét på listen er lidt en snyder. Det er Wellington Phoenix' reservehold, som ganske vist spiller i den bedste række i New Zealand, men som netop består af reserver for Wellington Phoenix, som optræder i den australske A-League.

Resten af top 5 udgøres af det passende navngivne Young Lions fra Singapore, UCD fra Irland, Tallinna Kalev fra Estland og Metta / LU fra Letland.

Læs også:Sportschef: Godt for spillerne at opleve, at alt ikke behøver være perfekt

Der er desuden langt ned fra FC Nordsjælland til resten af Superligaen, som det fremgår herunder. Grafen viser procentdelen af spilletid til spillere på 21 år og derunder i denne sæson.

Læs også:FCN-talent: Vi har været en øjenåbner for danske klubber

Læs også:Corona-krise: FCN risikerer kæmpekrise uden transfer-millioner

Læs også:FCN-profil: Vi er ikke hævet over andre i samfundet