Af: Omar Nabil Hawwash, D' BOLD
Den 14. oktober, 1998 på Roskilde Sygehus. Det var dér, det hele startede., og Victor Enok Nelsson blev født.
Startede med venner og far
Victor Nelsson opvoksede i Hornbæk, en by lidt vest for Helsingør, og dyrkede også sport helt fra ungdommen. Som 4-årig, blev Nelsson allerede dér betaget af fodbolden, og startede derfor ud, sammen med nogle venner, i den lokale klub, Hornbæk IF, hvor hans far også var træner.
– Som 4-årig, startede jeg til fodbold sammen med mange af mine venner, og her var det fællesskabet og spillet som jeg forelskede mig i, hvilket jeg også er rigtig glad for, jeg gjorde, den dag I dag, forklarer den nuværende FC Nordsjælland-spiller, Victor Nelsson, til dbold.dk, og tilføjer, at han prøvede sig af med flere sportsgrene, men at de ikke ’fangede ham lige så meget, som fodbolden gjorde’.
På trods af, at der er gået hele 14 år, siden Nelsson blev indlemmet den nordsjællandske lokalklub, glemmer han ikke, hvor det hele startede.
– Min tid i Hornbæk var rigtig god. Det var der jeg lærte spillet at kende, og det er jeg rigtig glad for, forklarer en taknemmelig Nelsson.
Indendørsturneringer var vejen frem
I sin tid i den lokale klub fra Hornbæk, deltog Victor Nelsson sammen med sin træner, Kim Brodersen, og venner, der tilsammen udgjorde Hornbæk IF, til nogle indendørsturneringer i perioden december 2009– februar 2010 Her vandt de hele to indendørsmesterskaber, og kom på en tredjeplads i Halsnæsmesterskaberne, hvor de – undervejs – slog adskillige hold, heriblandt Farum IF, der senere blev FC Nordsjælland.
Læs også: Stort målmandstalent bringer glæde til sin nye klub
Der gik heller ikke længe før den gode tid i Hornbæk blev udskiftet med en tilværelse i netop Farum. Den talentfulde spiller blev – efter en invitation – og deltagelse i – et talentcenter for talenter i Helsingør kommune, kontaktet af FC Nordsjællands talentspejder for 8-13-årige fodboldtalenter, og blev spurgt om, hvorvidt han ville deltage i nogle prøvetræninger, hos den nu danske storklub.
– Jeg blev kontaktet af Rene Klok (FCNs scouting- og rekrutteringsansvarlig, red.), som pænt spurgte om jeg ville deltage nogle prøvetræninger med dem. Derefter skiftede jeg til Farum IF, som senere hen blev til FC Nordsjælland, og her har jeg spillet lige siden, og jeg er super glad for, at jeg besluttede mig for skiftet, forklarer Nelsson, der skiftede til den nordsjællandske storklub, den 25. marts 2010.
Flere og flere udtagelser
Nu – i 2016 – står spilleren med en fast plads på U/19-holdet hos FC Nordsjælland, med en sædvanlig udsigt til førsteholdet. Spilleren har ligeledes fået spilletid for FC Nordsjællands reservehold. Han kom blandt andet i spil, da reserveholdet mødte Lyngby BK, og scorede også målet til 1-3, i en kamp, der endte i en 2-3-sejr til de nordsjællandske gæster.
Og siden da, er det kun gået den rigtige vej, for 17-årige Victor Nelsson. Han blev for nyligt udtaget til det danske U/18-landshold for første gang, og har fået godt med spilletid, på FC Nordsjællands U/19-hold, der har indtaget pladsen som førere af U/19 Ligaen, og netop dét at være førerholdet, er noget, som glæder Victor Nelsson.
Læs også: FC Nordsjælland-talent kan få U/18-landsholdsdebut
– Det går rigtig godt for os som hold. Vi ligger på nuværende tidspunkt som ettere (i U/19 Ligaen, red.), men vi har nogle svære kampe I vente, og det bliver spændende at se, hvordan det ender. Vi havde et par kampe hvor vi tabte nogle point I slutningen af kampene, hvor vi skulle havde været mere koncentrerede og have bevaret fokus, analyserer Nelsson, og fortæller, at han er meget glad for at være i den nordsjællandske klub:
– Det er selvfølgelig en ære at repræsentere et hold som FCN. Det er klart, at det er fedt at være en fast figur på U/19-holdet men mit mål er at presse mig selv hver dag til træning, og blive så god som mulig. Derefter bliver du også belønnet med spilletid.
Holdet har potentialet
På trods af kampe, der i sidste øjeblik ændrede udfald, føler Nelsson dog stadig, at holdet har potentiale til at løfte ligatrofæet, når sæsonen slutter, som det var tilfældet i den forhenværende sæson, hvor de vandt guld i U/19 Ligaen.
– Vi har en målsætning om at vinde ligaen. Vi har et meget stærkt hold, så vi tror på vi kan holde hele vejen, forklarer Nelsson, og tilføjer, at han individuelt skal spille en ’god halvsæson’, og hjælpe holdet så meget som muligt, i jagten på ligamesterskabet.
Nelsson har seks-års-jubilæum i klubben, fredag den 25. marts, og har under hele perioden haft en position som en central defensiv midtbanespiller, og fortæller, at opgaven indebærer meget fysisk styrke og mentalt overblik.
– Når du spiller defensivt central midtbane er det vigtigt at kunne fordele boldene, samt at tage del i de defensive dueller. Du har en central rolle på holdet når du spiller den plads, så du skal også være en slags lederskikkelse, bade på, men også uden for banen, forklarer Nelsson, og tilføjer, at han ser lidt af Bayern München-midtbanespilleren, Xabi Alonso, i sig selv:
– Mit idol er nok Xabi Alonso. Han spiller den samme position som mig, og jeg ser mange af de ting han er god til i mig selv.
Nelsson er ambitiøs
Læs også: Tidligere Brøndby-træner glad for skifte
Victor Nelsson er på vej mod sit første U/19-ligamesterskab med de nordsjællandske tropper, og har derfor allerede sat sig nogle mål for sin fodboldkarriere.
– Mit kortsigtede mål er at vinde U/19 Ligaen med FCN, og have en individuelt god halvsæson. Mit langsigtede mål er at blive rykket op til førsteholdet. Derefter vil jeg selvfølgelig kæmpe mig frem til så mange minutter som muligt, forklarer midtbanespilleren, og tilføjer, at den ultimative drøm er at spille i den engelske Barclays Premier League:
– Min største drøm er at spille i en af de store ligaer, for nogle af topholdene. En topklub i Premier League – eksempelvis Chelsea, som er min yndlingsklub – ville nok være min største drøm, afslutter den unge talentspiller.
FC Nordsjælland fører i øjeblikket tabellen i den indeværende efterårssæson, og her har Nelsson bidraget med én scoring og seks oplæg.
Bo Henriksen har taget Tyskland med storm: ‘Alle må indse det nu’
Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen
FCM og Benfica vilde med ung angriber
Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’
FC København sælger midtbanespiller
Björn Wesström fyret
Milliongave til dansk klub
Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub
Hård intern kritik og ‘gad fucking ikke spille til venstre’
Rasmus Højlund tager tykt pis på Manchester City-stjerne
‘Vi ved, hvor dygtig han er for fanden!’
Allerede før kampstart fik han Brøndby Stadion på nakken
Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
‘Det er et show at være cheftræner i Superligaen’
Frederik Birk afslører: Han blæste hovedet af dem
Wass: ’Det ved de ikke en skid om’
Bekræfter: Han skal retur til Brøndby IF
Køb ham i dag, FC København!
I svime over Parken: ‘Største i karrieren’
Eirik Horneland kan ende i Frankrig
Slagter United-stjerne: ‘En skændsel’
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
I stort forsvar af Zanka: ‘Helt uforståeligt’
Kontraktdrama i FC København
Hermansen-chok: Ingen grund til konklusioner
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Fyret i FC Midtjylland: ‘Chokeret og ked af det’
Transfer: Sælg ham for 10 millioner til sommer
– Det er ingen undskyldning, fastslår Uwe Rösler
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Brian Riemer erkender: ‘Vi kan være nødt til at kigge udenfor Europa’
– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Kritiserer ny Brøndby-træner: ‘Malplaceret begejstring’
Hård kritik af dansk landsholdsspiller: Han er uinteresseret i sit arbejde!
Han skulle være solgt til Brøndby i sommer
Frendrup-hyldest: Den eneste kvalitetsspiller
Schmeichel bliver helten i pokalfinale
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Dagens Spilforslag: Uafgjort i den danske pokal
Dolberg scorede, imens ‘Zanka’ så rødt
Hylder Thomas Frank: ‘Andre havde givet op på ham’
Overrasket af FC København
Kæmpe talent: Hele verden ville have AaB-spiller
Bruun Larsen med vigtig scoring mod Dortmund
Hvor skal AGF-juvel spille? Har enormt niveau
Han bliver første Man Utd-køb under Ruben Amorim