Af: Magnus Monrad-Alexandersen, D’ BOLD
Pludselig var det ikke for sjov mere
Som fireårig i 2004 startede Oliver Olsen til fodbold. Klubben var lokale Starup IF, hvor han spillede med sine venner. Fodbold blev valgt, da det var et familieanliggende.
- Jeg begyndte at spille fodbold da jeg var fire år, i Starup, fordi det var den eneste rigtige sport man kunne gå til i byen, og også fordi vores familie altid har interesseret sig for fodbold, siger Olsen til D’ BOLD, og forklarer yderligere:
- Det var en god og hyggelig tid (i Starup IF, red.) med mine venner derhjemme, og med lokale trænere, som jeg aldrig vil glemme.
Fodbold har dog ikke altid været den eneste sportsgren, som har interesseret Oliver Olsen. Han har faktisk også gået til både håndbold og svømning, ved siden af også at gå til fodbold. To populære sportsgrene som mange unge går til. Der kom dog et tilbud på banen, som han ikke kunne sige nej til, og derfor endte ham med kun at fokusere på én sportsgren.
- Jeg har gået til håndbold, svømning og fodbold siden jeg var otte år. Men lige pludselig kom jeg på talentholdet i Esbjerg, og så blev jeg spurgt, om jeg ville prøve at træne dernede. Der valgte jeg så at stoppe med de to andre sportsgrene, da jeg nu skulle til at gå lidt mere op i fodbold. Det var altså ikke for sjov mere, forklarer Olsen, der stadig spiller i Esbjerg fB.
Flotte resultater og ungdomskontrakt
Som U/15-spiller spillede Olsen også i Esbjerg, og her var han med til et uofficielt EM for klubhold, hvor Esbjerg endte på en flot andenplads.
Selv havde holdet ikke regnet med, at skulle gå videre fra gruppespillet, da de skulle møde Galatasaray, Feyenoord, KJK Academy og Nk Aluminji. De var dog også meget udkørte i de efterfølgende kampe, men endte alligevel i finalen. Det blev dog endestationen for sejrene, da de led et nederlag på 4-1 til en russisk modstander.
- Da vi så puljen, var vi allerede klar på nærmest at ryge ud med det samme. Men overraskende nok vandt vi puljen, hvor vi blandt andet slog både Galatasaray og Feyenoord. Efter puljen var alle kampe mega hårde, vi var alle sammen trætte. Men vi endte alligevel med at komme i finalen, hvor vi skulle møde Chertanovo fra Rusland, som simpelthen var for gode. Vi tabte 4-0, men vi kvalificerede os alligevel til Manchester (Manchester United Premier Cup, som er et uofficielt VM, red), hvor vi blev nr. 17, fortæller Olsen.
Turneringen var i maj 2015, og han skulle derfor op og spille på U/17-holdet efter sommerpausen. Kort inde i forløbet skrev den nu 15-årige Oliver Olsen under på sin første ungdomskontrakt med klubben. Noget han ikke havde regnet med ville ske.
- Jeg blev meget overrasket, og det var en kæmpe oplevelse at skrive under på en kontrakt. Aldrig havde jeg troet, at de ville skrive kontrakt med mig.
Springet fra U/15 til U/17 var også meget mærkbart for den unge esbjerggenser.
- Det var et kæmpe spring, da jeg for det første kæmpede med en skade i opstarten, så jeg havde lidt svært med at spille mig på holdet. Og niveauet var meget højere, end det havde været tidligere, siger Olsen, der spiller højreback.
- Jeg synes niveauet er meget højt, med mange dygtige hold.
Esbjergs U/17-hold har ikke haft en decideret succesfuld sæson i U/17 Ligaen indtil videre. Med seks sejre, fire uafgjorte kampe og otte nederlag, sidder de på ligaens ottendeplads. Tættere på sidstepladsen end førstepladsen. I de seneste tre kampe er det blevet to sejre og et enkelt nederlag. Og Olsen har opskriften på, at Esbjerg nu er begyndt at få flere point på kontoen.
- Det første halve år, var ikke særlig godt, fordi vi spillede for os selv. Vi var ikke et hold. Det er vi blevet og vi er begyndt at få samlet point, forklarer forsvarsspilleren.
Indblandet på et u-landshold
At være med på et af de danske ungdomslandshold, er drømmen for mange, hvis ikke alle, af spillerne i de danske ungdomsrækker og klubakademier. Oliver Olsen er så heldig at have været inde omkring U/16-landshold, hvor han har fået hele fem kampe på CV’et. Noget han er meget stolt over.
- Det er selvfølgelig en kæmpe oplevelse at trække landsholdstrøjen ned over hovedet, og jeg håber, jeg kan blive ved med det, siger forsvarsspilleren.
Olsen har ikke været en del af den seneste landsholdssamling hos hverken U/16- eller U/17-landsholdet, da han meldte afbud. Dog håber han på at blive en del af bruttotruppen til de næste kampe.
- Jeg meldte afbud på grund af sygdom. Men der skal hårdt arbejde til for at blive ved med at blive udtaget, der er jo mange andre gode på samme position som mig. Jeg håber stadig på, at det er mig, som bliver valgt til at komme med.
Familien er skyld i, hvor han er i dag
En del af grunden til hvor Oliver Olsen befinder sig i dag, giver han til sin familie, der altid har støttet ham, kørt ham til træning og givet ham positive ord med på vejen, når hans egen tankegang har været et andet sted.
- Min familie har støttet mig utroligt meget. Jeg er eksempelvist blevet kørt til træning hver dag i to år ( 30 min hver vej ). Så det er dem, der har gjort, at jeg stadig kan spille på dette høje niveau. I starten kunne jeg ikke rigtig følge med, men mine forældre blev ved med at give mig positive tanker. Lige pludselig gik udviklingen bare hurtig, og jeg begyndte at blive en profil på vores hold, fortæller Olsen til dbold.dk.
Og som profil på sit hold, har han også sat sig nogle mål. Han vil eksempelvis gerne være fast på U/17-landsholdet.
- Mit individuelle mål er at blive fast mand på U/17-landsholdet til næste år. Med klubben synes jeg vi har et godt hold til næste år, og vi vil gerne have en bedre placering end det vi har lige nu. Top tre er et muligt mål for os, synes jeg, men det bliver svært, fastslår Olsen, der spiller med nummer 18 på ryggen.
For hele sin fodboldkarriere, er drømmen at komme til spanske FC Barcelona, som han altid har holdt med.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
