FC Midtjylland har i de seneste år haft det svært, når holdet har fået europæisk modstand, men sådan går det bestemt ikke, når den midtjyske klubs U19-mandskab bliver sendt i kamp i UEFA Youth League.
Igen er holdet nået langt i ungdommens Champions League, og tirsdag skal de møde Ajax i kvartfinalen efter, at man undervejs har slået Elfsborg, Zrinjski Mostar, Lille og Røde Stjerne ud.
Læs også:Dansk stortalent rejser med Ajax til opgøret mod FCM i Youth League
Selvom man allerede har gjort det fremragende, så er man ikke tilfredse med kvartfinalen, fastslår U19-cheftræner Henrik Jensen i et interview på klubbens officielle hjemmeside.
- Jeg har det sådan, at når man stiller op i noget, så skal man gå efter at vinde, så selvfølgelig er ambitionen at vinde turneringen. Det er klart, at vi skal være dygtige, være mere snu end vores modstandere og have en lille smule held. Så kan vi lave et stort resultat, lyder det fra Henrik Jensen.
Læs også:FC Midtjylland forsøgte at hente en meget ung Mike Jensen
Han regner desuden også med, at det bliver et opgør, hvor de to mandskaber har hver deres tilgang til, hvordan der skal spilles.
- Vi forventer, at Ajax vil skabe en åben kamp med et enormt tempo og høj intensitet, mens vi vil forsøge at gøre det til en mere kontrolleret kamp. Vi har set frem til den her kamp i lang tid, så det er en speciel kamp, fortæller FCM-træneren, som peger på, at man i den sidste måneds tid har arbejdet på at blive klar til Youth League-kampen samt resten af sæsonen.
Kampen mellem FC Midtjylland og Aajx skulle oprindeligt have været spillet på MCH Arena, men grundet coronavirussen har man flyttet alle kampe til Nyon i Schweiz, hvor UEFA's hovedkvarter holder til.
Læs også:FC Midtjylland vil gentage sidste sæsons talent-eventyr
Læs også:FC Midtjylland foretager intern trænerrokade