Video : Tipsbladet
Superliga

Zuma vil sende søn til FCK: Jeg behøver ikke engang kontakte dem

Fanfavoritten Sibusiso Zuma vil have, at hans søn skal i FC Københavns talentafdeling, når han fylder 10. Det bliver ikke noget problem at få ham ind, for FCK er hans andet hjem, siger Zuma.

Fra 2000 til 2005 var Sibusiso Zuma en højt skattet spiller i FC København. Han vandt tre mesterskabet og én pokaltitel, og hans berømte saksesparksmål sikrede FCK klubbens andet mesterskab i 2001. Nu kan endnu en Zuma være på vej.

Der går ganske vist nogle år, før Zuma junior kan være med til at vinde titler med FCK, men står det til hans far, kommer det til at ske. Sibusiso Zuma satser på, at hans seksårige søn skal indlemmes i FC Københavns talentafdeling, når han bliver lidt ældre.

Læs også:FC København overvejer nye transfermål: Virkelig attraktive spillere

- Han kommer helt sikkert til at begynde sin fodboldkarriere i København. Han er for ung nu, men akademiet, han skal gå på, det er my people. De kommer til at elske ham, siger Zuma til KickOff.com i hjemlandet, Sydafrika.

Planen er ikke noget, Zuma har vendt med FC København, men han betragter det som en formalitet. Han spillede selv sammen med Ståle Solbakken, som han stadig ser som en ven, og han har et særligt forhold til alle i og omkring klubben.

Læs også:Målkonger: Urørlig på Superligaens bomber-trone

- Jeg skal give ham (sønnen, red.) chancen. Jeg behøver ikke engang at kontakte dem, det er mit hjem. Jeg kan bare gå derind.

Sibusiso Zuma nåede at spille 188 kampe for FC København og scorede 53 mål.

Klubkoryfæet fortsatte karrieren til 2014 efter en tørn hjemme i Sydafrika. 

Læs også:Solbakken hylder N’Doye: Måske den bedste FCK-spiller gennem alle tider

Læs også:11. december: Som en gazelle på Savannen

Læs også:Corona-krise: FC København truet af iskoldt badevand og transfermarked