Zanka: Sundt ikke at komme i CL

Bragt i Tipsbladet 20 april.


Selv om onsdagen er fridag på FCK, er der en imponerende aktivitet på Jens Jessens Vej. Spillere kommer og går i en lind strøm, men sådan er det, når skader har ramt bredt, og der skal genoptrænes efter faste programmer, mens friske folk også kigger forbi for et par detaljer eller tre. Og midt imellem de skadede og de friske kommer Mathias »Zanka« Jørgensen med en god følelse i kroppen.

For selv om der er meget langt fra store europæiske opgør til en kamp i reserveholdsligaen i regnvejr i Farum foran en håndfuld tilskuere, så var de 75 minutter mod FC Nordsjælland i tirsdagens opgør et vigtigt skridt for den 21-årige forsvarer. Det var første gang, han var i kamp siden korsbåndet sprang den 10. september sidste år, og det gik, som det skulle.

»Jamen, jeg har det dejligt i dag. Knæet er, som det plejer at være, og det er rart at vide, at det hele holder. Jeg fik 75 minutter, og det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg blev lidt hurtigere træt end normalt, men timingen var fin, og jeg var involveret i en masse nærkampe. Jeg både tacklede og blev tacklet,« siger »Zanka.«

Han var også med i Århus om mandagen, men kom aldrig i SAS Liga-kamp, selv om han var klar, hvis det havde været nødvendigt. I stedet kunne man følge den fastlagte plan med en reserveholdskamp først, og nu banker han for alvor på døren til et comeback blandt de bedste – et comeback han meget gerne vil have, for om seks uger er det jo forbi mellem ham og FCK.

Kontrakten løber ud, og en ny er allerede underskrevet med PSV i Eindhoven, så der er otte ligakampe og to pokalkampe tilbage.

»Tre,« siger »Zanka« med et grin og et håb om at overvinde SønderjyskE i de to semifinaler, så der også bliver en pokalfinale i Parken at glæde sig til i den sidste korte tid. For han regner med at komme i betragtning til holdet, selv om logikken måske taler mere for fortsat opbygning af fremtidens centerforsvar med Kris Stadsgaard og en af de to islændinge, Sölvi Ottesen og Ragnar Sigurdsson.

»Jeg tror ikke, at min afgang kommer til at spille ind. Filosofien i FC har altid været, at de bedste spiller, og når jeg først kan regnes for at være 100 procent igen, så har jeg det drive, at jeg vil spille. Jeg føler jo stadig, at det er mit hold, selv om jeg har været ude i en periode.«

»Selvfølgelig har jeg nogen håb om, hvordan det gerne må slutte (FCK møder Silkeborg i Parken i den sidste kamp en onsdag aften i maj), men hvis det her var et eventyr, så var jeg jo aldrig blevet skadet. Det er benhård konkurrence, hvor den der er bedst, også er den, der spiller. Og så må jeg jo vise, at jeg er den bedste,« siger anføreren, der havde Roland Nilsson som cheftræner, da han blev skadet, og nu er vendt tilbage til Carsten V. Jensen som chefen på sidelinjen.

Så der er sket en masse, mens »Zanka« har siddet ude, og det har da været svært i perioder.

»Men man får det bedste ud af det. Jeg har altid sagt, at der er andre ting i livet end fodbold, og det er så kommet til udtryk i min skadesperiode. Og tænk hvis man havde siddet et mørkt sted i Rusland med sådan en skade. Jeg har været i København, et sted jeg føler mig hjemme, og jeg har haft fuld tiltro til lægestaben og de eksperter, der har været inde over, så når jeg kigger tilbage, er de syv måneder faktisk gået utroligt hurtigt. Men jeg har også været heldig med at være skadet hen over den lange vinterpause, for så føles det ikke som om, at de andre har spillet kampe hele tiden, mens man har været væk.«

»Genoptræningen har da været hård, og den har trukket tænder ud, men jeg ser også på det, som en lærerig periode for mig rent mentalt. Det er jo desværre nok ikke sidste gang i min karriere, at jeg bliver skadet i kort eller lang tid, men nu har jeg været det i trygge omgivelser, så nu ved jeg, hvad jeg kan vente, hvis det sker igen.«

»Men selvfølgelig har det været frustrerende at sidde på sidelinjen i efteråret, der ellers begyndte godt. Ja, det gik selvfølgelig ikke med Champions League, men set i bakspejlet var det måske fornuftigt nok rent sportsligt. Businesswise var det det selvfølgelig ikke, og vi havde nok også alle sammen valgt at komme i Champions League og få nogle røvfulde, hvis det var det, men jeg tror, at det var meget sundt for holdet, for vi er ved at bygge noget op.«

»Vi er ubesejrede i de kampe, jeg når at spille i ligaen, og det kører egentlig videre langt ind i efteråret, men så kommer der den her downperiode, og da var det svært at sidde ude. Man føler jo, som alle spillere der sidder ude af den ene eller anden grund, at man kan gå ind og gøre en forskel enten spillemæssigt, mentalt eller noget taktisk, og i endnu højere grad, når jeg er den, der har været her længst. Jeg er den mest rutinerede i forhold til europæiske kampe i FCK, selv om jeg kun er 21.«

»Så det var underligt at stå udenfor, også i forhold til det afsluttende forløb med Roland. Man hørte snak i krogene, og Roland fik den kritik, han nu engang fik, men jeg vidste ikke, hvor slemt det gik til. Jeg var jo ikke med under træninger og taktikmøder. Selvfølgelig bliver man inddraget i nogle samtaler undervejs om, hvordan man så tingene, fordi man ved, hvordan det skal se ud, når det kører, men ikke mere end det. Men nu kan man både mærke og se, at stemningen og FC-ånden er tilbage i bedste velgående. Spillet har selvfølgelig ikke været lige flydende i alle kampe, men det var det altså heller ikke altid under Ståle,« siger anføreren, der trods den alvorlige skade også fik opfyldt ambitionen om et skifte til udlandet.

PSV passer perfekt
Man kunne godt forestille sig, at der løb mange bekymrede tanker gennem forsvarerens hoved, da han lå der på græsset i Lyngby med et knæ, der slet ikke fungerede og en drøm om at spille fodbold under nye himmelstrøg i den nærmeste fremtid, men sådan var det ikke.

»Nej, jeg blev faktisk ikke bekymret, men jeg følte, at det var pisseærgerligt, for selv om det rent spillemæssigt ikke gik så godt for holdet, så var jeg selv inde i en god periode. Jeg havde kørt videre fra niveauet efteråret året før med Champions League og alt det der, jeg havde løftet mig efter foråret, hvor vi alle sammen gik en smule ned, fordi der ikke længere var behov for toppræstationen. Jeg var tilbage, og jeg tog ansvar. Jeg råbte mere, jeg organiserede holdet. William (Kvist) var der jo ikke længere, Anton (Mikael Antonsson) var væk, så nu var det mig, der skulle sætte kæderne og sørge for at vi stod kompakt. Det var mit ansvar, og jeg kendte det, for jeg var skolet i det gennem mange år.«

»Så det ærgrede mig at ryge ud, men jeg tænkte ikke så meget over, at interessen skulle forsvinde, efter jeg blev skadet. Jeg var sikker på, at jeg er så god en spiller, at det nok skulle gå på trods af skaden. Og hvis de alle sammen trak sig, kunne jeg jo altid have forlænget med FCK. Det må ikke lyde som en lappeløsning, for det ville det ikke have været, men min plan var, at jeg skulle ud, og det kommer jeg så også nu,« siger »Zanka.«

Og at det skulle blive PSV stod ret hurtigt klart i forsvarerens hoved.

»Sidste sommer bød de i omegnen af 30 millioner kroner for mig, selv om jeg kun havde et år tilbage af min kontrakt, og det indikerer jo, at det er en klub, der virkelig vil have én. Men der var flere interesserede, så det var en udvælgelsesproces, jeg skulle igennem, så da jeg havde et halvt år tilbage af min aftale med FCK, og derfor kunne begynde at forhandle med andre klubber, havde min agent sat en række møder op med nogle af de klubber, som jeg synes lød interessante. Jeg nåede at møde et par af dem, men det stod hurtigt klart for mig, at det skulle være PSV, så der var også et par klubber, vi slet ikke nåede at holde møde med,« fortæller forsvareren, der på grund af en skade ikke var med, da FCK tørnede sammen med Eindhoven-klubben i Europa League-gruppen i efteråret 2009, men hurtigt fik dannet sig et rigtig godt indtryk af klubben.

»Alle danskere kender jo PSV. Det er en hollandsk storklub, der altid er med, hvor det er sjovt, og som spiller med i Europa hvert år. I FC København er jeg vokset op med at spille om mesterskabet hver sæson, og det har været med til at gøre mig til den spiller, jeg er. Den vindermentalitet ville jeg gerne have i min nye klub. Man skal gå efter sejren hver gang, og forventningen fra omgivelserne skal være, at man vinder hver gang. Derfor skulle jeg ikke til en midterklub, hvor uafgjort er okay.«

»Udover vindermentaliteten var jeg også meget imponeret over den måde, PSV havde gjort scouting-arbejdet på. Når man mødes med en klub, så vil de tale om det, man er god til, og det man skal arbejde på. Det gode er nemt nok, for det kan alle se, men PSV var også spot on med de ting, der skal arbejdes på. De vidste lige, hvad de kunne gøre ved mig.«

»Det hold, de har nu, har rigtig meget talent. De har en masse unge landsholdsspillere, der også spiller en del for deres respektive lande, så det er et hold med en masse talent, men også nogle unge drenge. På den måde kommer jeg ind i en trup med folk, der har det lige som mig. Vi er det samme sted i vores karriere.

»Endelig vil en hollandsk storklub ikke være det sidste skridt for unge, ambitiøse spiller. Det ved PSV godt. De vil have kvalitet på banen, når de køber, men de vil også have fremtidige salgsobjekter, og det tiltrækker mig da også.«

»Så det er et superhold, og det er et skridt op for mig, for jeg får en tand bedre medspillere, mens modstanderne også er stærkere. Der er Ajax, Twente, AZ og subtoppere som for eksempel Heerenveen. Toppen er bedre, så man ved, at presset bliver større, og der kommer flere drabelige og vigtige kampe i toppen. Og så er der den mulighed for videresalg, hvis man gør det godt,« forklarer »Zanka« om overvejelserne bag valget af PSV og underskriften på en fire-årige aftale.

Læs mere på næste side

Zanka som Lego-mand
Men hvad nu, hvis han kan løbe rundt med mesterskabspokalen i Parken den 23. maj og vide, at FCK er klar til gruppespillet i Champions League, mens hans kommende arbejdsgiver i Eindhoven måske kun er blevet nummer tre i Eredivisie og derfor må nøjes med Europa League i den kommende sæson?

»Hvis jeg ville spille Champions League hvert år, så var jeg blevet i FCK. Et dansk mesterskab giver direkte adgang til gruppespillet i i hvert fald denne og næste sæson, og det danske mesterskab har vi vundet mange gange, er det otte gange på 11 sæsoner, så det ville der være en rigtig god mulighed for. Så jeg kunne blive, ligesom dem der altid blev i Rosenborg og spillede Champions League år efter år, men det er ikke det, jeg vil. Selvfølgelig vil jeg gerne spille i Champions League, men jeg vil også gerne ud og prøve noget nyt.«

»Jeg har opnået alt, hvad man realistisk kan forestille sig med FCK i de fem år, jeg har været her. Jeg har vundet fire mesterskaber og to pokalturneringer, hvis foråret går, som vi håber. Jeg er gået videre fra flere europæiske gruppespil, og vi har spillet 1/8-finale i Champions League mod Chelsea. Men så kommer der et tidspunkt. Der er de her cyklusser i specielt dansk fodbold, hvor du bygger et hold op og når til et vist punkt. Så kan man ikke nå mere, og så skal folk videre til større klubber. Der er jeg nået til nu. Nu skal jeg prøve noget nyt som både menneske og fodboldspiller, noget der kan udvikle mig.«

»Jeg har lært at forsvare til UG af Ståle og CV, men nu skal jeg bygge på med det, de kan lære mig i Holland. For det er sådan det er, jeg har taget ting fra Ulrik Laursen, fra Brede Hangeland, fra Michael Gravgaard, og nu kommer jeg til at tage ting fra Holland. På den måde er man nærmest som sin egen Lego-mand, hvor man hele tiden bygge gode ting på, og så er håbet, at man som 26-27-28-årig kan stå som en komplet spiller,« siger Zanka, der også er begyndt at kigge nærmere på fodbolden, som den spilles i Holland.

Tilbage i de unge dage med B 93 var han en tur til turnering i Eindhoven, i øvrigt med den nuværende FCK-assistent Johan Lange som træner, men siden har det været en liga, han har fulgt på afstand. I nyere tid har han set kampe, hvis Boilesen og Eriksen har spillet, men nu gælder det PSV, så han følger med og læser op på tingene.

»Man vil jo gerne have lidt baggrundsviden og vide noget om, hvad det er for en liga, og hvad PSV har præsteret. Hvad for en klub det er. Man vil jo helst ikke stå som en ignorant den første dag dernede,« siger »Zanka.«

Men studierne kan ikke fortælle noget om fremtiden, for den står åben. Cheftræner Fred Rutten var under alle omstændigheder væk til sommer, men blev så fyret i foråret efter en serie dårlige resultater, og nu er Phillip Cocu midlertidig chef. Men der kommer en ny, hvilket hele tiden var planen i »Zankas« univers, så han har ikke været bekymret. Han har forhandlet med sportschef Marcel Brands, der stadig er i klubben, så på den måde er der ikke noget, der er ændret. Og FCK-forsvareren tager til Eindhoven med både optimisme og selvtillid.

»Jeg satser da på at spille fra start. Det er planen, men jeg skal selvfølgelig også levere. Men jeg tror på det, og så er det selvfølgelig træneren, der bestemmer. Jeg har fulgt med i skriverierne herhjemme om trænerfyringen og mine muligheder. Man læser dit og dat, men jeg er altså ikke en 17-årig knægt, der bliver hentet til for at blive lært op. Jeg er en fuldt etableret spiller, jeg har spillet seks landskampe, jeg har spillet knap 150 kampe for FCK, heraf jeg ved ikke hvor mange i Europa (36). Det kan godt være, at jeg kun er 21 år, men erfaringen handler ikke om alder, den kommer med spilletiden. Og mit cv fortæller, at jeg bliver hentet for at spille, hvis jeg leverer. Det tror jeg i hvert fald på,« siger »Zanka.«

Et vemodigt farvel til alt det kendte
Men det hører fremtiden til. Nu gælder det de sidste uger med FC København og afskeden med et liv i hovedstaden, som den unge forsvarer er begyndt at forberede sig på. For selv om der venter store eventyr i Eindhoven, så er det en speciel fornemmelse at sige farvel til det, han har kendt, siden han blev født, og det der er blevet hans liv i de seneste år.

»Nej, man får ikke sin daglige gang inde på Kronprinssesegade og stederne inde i byen. Man kan ikke lige stoppe forbi venner og bekendte, man siger farvel til sit netværk, men jeg tror, at det bliver spændende at sætte fuld fokus på fodbolden. Det bliver det, det handler om, og så skal man finde sig selv, socialisere med folk, bygge tingene op igen, og jeg tror, at man kommer til at lære noget om sig selv, fordi man skal bryde igennem de barrierer, man måske har haft herhjermme, fordi man har haft sin vennekreds og sin familie omkring en. Så det vil udvikle at skulle stå på egne ben i et andet land, og så er der altså heller ikke mere end en time i bil og en time i fly, før jeg kan være i Danmark.«

»Men jeg kan huske, da jeg sad i flyet på vej ned mod Eindhoven for at skrive under, der tænkte jeg, at den her tur kommer jeg til at tage mange gange i fremtiden, men forskellen ville være, at jeg ikke skulle retur igen til København seks timer senere. Så ville jeg flyve ned for at blive. Så det bliver da utrolig vemodigt at sige farvel. Det er 22 år af mit liv, det er hele min karriere som fodboldspiller i en klub, der har gjort så meget for mig. Men den 23. maj siger jeg farvel til den, og en måned senere, siger jeg så farvel til alt det andet.«

»Men det er et naturligt skridt. Jeg har vidst, at det ville komme, hvis jeg udviklede mig, som jeg håbede. Og nu sker det,« siger den kommende PSV-forsvarer Mathias »Zanka« Jørgensen.