Video : Tipsbladet
Superliga

Wind om Solbakken-fyringen: Det var lidt mærkeligt

Jonas Wind måtte klare det hele lidt på afstand, da Ståle Solbakken blev fyret som FCK-manager.

Siden Jonas Wind var i kamp for FC København sidste gang er der sket lidt af hvert for ham. Det er både en kamp for det danske A-landshold, men også til en fyring af Ståle Solbakken. Begge var første af slagsen for Wind.

Afskedigelsen med Solbakken var lidt specielt for ham at opleve, mens han var afsted med landsholdet. Det fortæller han i et interview på FCK's officielle hjemmeside.

Læs også:Brøndby hentede tidligere FCK’er: Ikke et problem, så længe det ikke var Zanka

- Det er første gang, jeg oplever en trænerfyring, så det var lidt mærkeligt ikke at være sammen med de andre på 10’eren. Man oplever det hele lidt på afstand og hører lidt fra nogle af de andre. Men jeg var tilbage i går, og der var en god energi i truppen, og træningen så også god ud, fortæller Jonas Wind.

I stedet for Solbakken - og den nu tidligere assistent Bård Wiggen - har man indsat U19-trænerne Hjalte Nørregaard og Jannick Breuning, og det lader til at have været et friskt pust for truppen.

Læs også:Hjalte Nørregaard udtager første trup: Zanka og Rasmus Falk er med

- Trænerteamet er kommet med ny inspiration og lidt nye ideer til vores spillestil, så jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til AaB-kampen i morgen. Jeg vil selvfølgelig ikke røbe de nærmere taktiske overvejelser, men vi går ikke fra den ene yderlighed til den anden, siger han og fortsætter:

-  De kommer med lidt nye ideer, som bygger videre på vores normale spillestil, men det bliver ikke en kæmpe revolution, lyder det fra Jonas Wind.

Kampen mellem FC København og AaB spilles søndag klokken 18, og den sendes direkte på TV3+.

Læs også:Optakt: FC København - AaB

Læs også:Hjalte Bo Nørregaard: Lige nu er der kriller i maven hver dag

Læs også:Fischer om klikerygter: Kan ikke genkende det