William Kvist forstår godt de knuste AGF-hjerter
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

William Kvist forstår godt de knuste AGF-hjerter

William Kvist forstår de mange knuste AGF-hjerter.

En bombe eksploderede i dansk fodbold fredag eftermiddag, da FC København kunne fortælle, at Peter Christiansen senest til april bliver ny sportsdirektør i hovedstadsklubben.

"PC" er hentet i AGF, hvor han i en årrække har udført et godt stykke arbejde. Det kunststykke skal han nu forsøge at gentage i FC København, hvor han også slog sine folder som aktiv.

AGF har stadig Peter Christiansen på lønningslisten, men efter meldingen om det forestående skifte til FC København, har århusianerne valgt at suspendere ham. De fleste regner med, at PC står i FCK en hel del tidligere end april, men lige nu er den del uafklaret.

Læs også:Jess Thorup blev hyret før sportschef: Slet ikke noget problem

- Vi kan fint klare os til 1. april. Bolden er hos AGF i forhold til den del, og de har en kamp i dag, som vi også har. Og så må vi måske tales ved i morgen, siger William Kvist, der er midlertidig sportslig leder i FC København, til Canal 9.

Og hvad skal FC København og AGF så tales ved om? En kompensation fra FC København til AGF virker oplagt.

- Vi må se på, hvad AGF kommer med. Det har vi ikke så mange kommentarer til lige nu. Vi glæder os rigtig meget til, at PC kommer, og vi tror, han er den helt rigtige person til at få os videre. Jeg synes også, man kan mærke, at det gør ondt i AGF, og det kan jeg godt forstå. Det er et bevis på, hvor godt han har gjort det, siger Kvist.

Læs også:Krise-stemning: Hvad gør FC København mod SønderjyskE?

Hvis ikke Peter Christiansen tiltræder i FC København før nytår, vil ansvaret for januars transfervindue hvile på flere skuldre i hovedstaden.

- Det skal jeg blandt andet og den dygtige ledelse, vi har under os. Og den gode scoutingafdeling. Udover mig har vi en Sune Smith-Nielsen, en Daniel Rommedahl og gode scouts, som har lavet et godt stykke arbejde. Det har vi fint på plads, men ja, vil vil gerne have PC før, siger Kvist.

FC København møder SønderjyskE på udebane klokken 16.00, mens AGF skal i aktion klokken 18.00 ude mod FC Nordsjælland. 

Læs også:Efter FC København-exit: Meldes tæt på job i Premier League

Læs også:FC København-spillere i kritik af Ståle: Ubrugelige ting blev slynget ud

Læs også:FCK bekræfter direktørs stop: Han kunne ikke se sig selv i dette