FC København, der sluttede sidste sæson af med en stærk præstation mod Manchester United, åbnede den nye sæson med en anderledes ringe indsats mod OB.
Særligt i første halvleg stod det skidt til for Ståle Solbakkens mandskab, og Kamil Wilczek krydser fingre for, at det var sidste gang, man ser FCK-holdet levere så skidt, som tilfældet var.
Læs også:Tverskov om vild OB-sejr: Fair nok
- Det var en skuffende første halvleg. Faktisk er det svært at sige noget klogt om det. Præstationen var ikke god. Jeg håber, det er sidste gang, det sker.
- Anden halvleg var bedre. Vi scorede to mål og kunne have scoret flere, men det var et skuffende resultat, og vi står tilbage med nul point, siger angriberen til TV3+ efter opgøret.
Læs også:Bedst og værst: OB'er genopfandt sig selv, da dyr FCK’er dumpede fælt
Med Wilczeks fortid i Brøndby in mente har der været masser af fokus på polakken ovenpå skiftet til ærkerivalerne. Selv forsøger han imidlertid at holde fokus på alt andet end dét.
- Jeg forsøger ikke at tænke på det. Jeg forsøger at holde fokus på min træning og på kampene - ikke andet end det.
Kamil Wilczek stod bag begge FCK-mål i 3-2-nederlaget.
Læs også:Bjelland om pinlig FCK-halvleg: Ikke én kunne være sin præstation bekendt
Læs også:Michelsen efter suveræn første halvleg: Lidt overrasket
Læs også:Slagen Ståle: Første halvleg var et mareridt - ikke FCK værdigt