Video : Tipsbladet
Superliga

Manden bag Football Leaks retssag i gang: Blev rasende over skyggeside

Retssagen mod den 31-årige portugiser, der står bag Football Leaks-afsløringerne, begyndte fredag i Lissabon.

Fredag begyndte retssagen mod whistlebloweren Rui Pinto i sagen, der er kendt som Football Leaks.

I retten i Lissabon er den 31-årige portugiser anklaget for at have tilegnet sig en lang række hemmelig dokumenter på ulovlig vis. De ulovlige forhold omfatter blandt andet hacking, tyveri af data og afpresning.

Pinto fortalte fredag, at han føler stolthed over, at flere af fodboldens skyggesider er blevet offentliggjort.

- Jeg blev rasende over de ting, jeg opdagede, og jeg bestemte mig for, at det skulle offentliggøres, forklarede portugiseren.

Pinto lækkede dokumenterne til blandt andre den danske avis Politiken, norske VG og tyske Der Spiegel.

Inden han gik til medierne med sine fund, mener anklageren dog, at han forsøgte at han forsøgte at tjene penge på dokumenterne.

Ifølge anklagerne fremsætte han pengekrav for at holde informationer tilbage.

Det nægter Rui Pinto dog. Han ønsker at blive frikendt, og at det bliver slået fast, at han handlede i god tro.

- Min tid som whistleblower er forbi. Jeg gjorde aldrig noget som helst for at tjene penge, siger han.

De op mod 70 millioner dokumenter, som han har fremskaffet, afslører alt om lyssky handler, svindel, skatteunddragelse og korruption blandt klubber, spillere og trænere.

/ritzau/NTB