Johan Absalonsen ærgrer sig over, at han og SønderjyskE ikke kunne finde frem til en kontraktforlængelse.
Det fortæller han til Der Nordschleswiger.
Læs også:Vraget af OB: Nu kommenterer Jakob Michelsen
Absalonsen forlod SønderjyskE ved årsskiftet, eftersom klubben ikke var villig til at forlænge aftalen.
Beslutningen møder stor skuffelse hos den 35-årige offensivspiller, som nu står overfor en uvis fremtid i fodboldverdenen.
- Det ærgrer mig, da jeg gerne ville have en god afslutning, men det var ikke muligt. Der var ingen chancer for at forlænge kontrakten. Det var en klar beslutning fra klubben, at de ville gå i en anden retning. Det respekterer jeg," siger Absalonsen.
Læs også:Medie: SønderjyskE byder på norsk talent
Hvad der nu skal ske for Absalonsen er usikkert. Før nytår forklarede han, at han ikke kunne afvise, at han blev i fodboldverdenen i fremtiden.
Absalonsen nåede i alt at få lidt over syv år i SønderjyskE med en kort afstikker til australske Adelaide United fra sommeren 2017 til sommeren 2018. I alt er det blevet til 200 kampe før sønderjyderne samt en pokaltitel, som klubben høstede i sidste sæson.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub