FC Midtjyllands Alexander Scholz har i denne sæson været udtaget til landsholdet, dog uden at få debut. Derudover er det også blevet til meget flotte præstationer i Champions League med to scoringer til følge.
Her mener midterforsvareren selv, at den gode form skyldes cheftræner Brian Priskes arbejde med ham. Det fortæller Scholz i et interview med den belgiske podcast Completement Foot.
Læs også:Optakt: OB - FC Midtjylland
- Brian Priske kan få en god karriere. Selv i Premier League, hvis han vil. Han har det hele. Han forstår fodbold og folkene bag. Han presser mig meget, og jeg har aldrig før arbejdet, som jeg gør nu, siger han og fortsætter:
- Jeg spiller hver tredje dag, og han sørger for, at man er glad. Selv hvis man ikke spiller, så fortæller han det åbent og ærligt, som er en sjældenhed i denne branche, lyder det fra Alexander Scholz.
Læs også:FCM dropper Vibe og Madsen: To nøglespillere er tilbage i Superligaen
FC Midtjylland-profilen kommer desuden også ind på, hvordan han selv ser resten af sin karriere, som han forventer at blive lang - og når den er overstået, så regner han ikke selv med, at han skal være træner. Dog kan en anden rolle indenfor fodboldverdenen blive interessant, mener han.
- Det mentale arbejde i en klub og hos spillerne interesserer mig. Men jeg har også andre projekter. Jeg har et amatør-gallery med fotos, og det er også spændende for mig. Faktisk er der en del ting, som jeg kan tage mig til, fortæller FCM-forsvarsspilleren.
Brian Priske blev cheftræner i FC Midtjylland efter at have været assistenttræner i klubben i en årrække, som dog blev afbrudt af en afstikker til FC København i samme rolle.
Læs også:Lærepenge og de rigtige millioner: Det tager FCM med fra Champions League
Læs også:Superligaens bedste: SønderjyskE øger afstanden i toppen
Læs også:Halvvejs i Superliga-grundspillet: Disse klubber og spillere topper