Video : Tipsbladet
Superliga

Viktor Fischer om agentskifte: Ikke på vej væk lige nu

FC København-stjernen afviser at være på vej væk lige nu, selvom han for nylig har skiftet agent.

For nylig har Viktor Fischer skiftet agent, men det er ikke et signal om, at han er på vej væk fra FC København. Det forsikrer kantspilleren selv over for B.T. Sport.

Viktor Fischer har i mange år haft Søren Lerby som agent, men han er altså nu blevet udskiftet med den særdeles prominente israeler Pini Zahavi, der blandt andet også er agent for verdensstjernen Robert Lewandowski og var med til at sende Neymar til Paris Saint-Germain.

Læs også:"CV" om ny angribers FCK-fortid: Jeg er jo ikke blind for det

Men Pini Zahavi skal ikke forsøge at få sendt Viktor Fischer videre fra FC København denne sommer. 

- Det drejer sig slet ikke om, at jeg er på vej væk lige nu. Det har selvfølgelig fra start været planen, at jeg på et tidspunkt skal hjælpe FCK og hjælpe mig selv - og så på et tidspunkt give noget tilbage til FCK i form af et salg. Jeg kan godt forstå, at det kan ses på den måde, men det handler slet ikke om det, siger FC København-stjernen til B.T. Sport.

Læs også:Officielt: Brøndby IF henter Andrija Pavlovic

2020 har været et skadesplaget år for VIktor Fischer, der for første gang i år startede inde for FC København, da de i midtugen vandt over IFK Göteborg og spillede sig videre i Europa League-kvalifikationen.

Søndag kan han igen komme i aktion, når københavnerne tager imod Brøndby IF.

Læs også:Spotpris: Se OB - FCN og Randers - AGF med Dplay

Læs også:Andreas Bjelland ude af FC Københavns trup til derby

Læs også:Avis: Andrija Pavlovic detaljer fra Brøndby