– Vi er den klub i Jylland med de dårligste vilkår

ÅRHUS (Tipsbladet): Gravkøerne tromler rundt, hvor AGF’s fodboldspillere plejede at spille deres hjemmekampe.

Bunker af sand, jord og nogle af de første elementer, der skal sættes op og skrues fast i betonen på det nye stadion, ligger spredt rundt omkring, og man kan stadig ane dele af løbebanen på den ene langside, hvor nedrivningen stadig er i gang her i midten af marts.

En stor nedrivningsmaskine æder af de sidste tværbjælker, der hvor sæderne på langsiden var skruet fast, og en lind strøm af bygningsarbejdere og lastbiler kommer ned ad Stadion Allé og ind ad indgangen på den indhegnede byggeplads.

En kilometers penge væk på AGF’s træningsanlæg på Fredensvang blev man for fem måneder siden færdig med et andet byggeprojekt, det nye akademi, der ligger i forlængelse af det få år gamle klubhus.

Fra sit kontor kan Jacob Nielsen se ind i atriumgården på akademiet, hvor der er indrettet træningsanlæg, mens førstesalen af AGF’s træningsanlæg med kontorer, cafeteria og opholdsrum ligger på den anden side. Så det er ikke fordi, AGF ikke kan blive færdig med projekter.

Et stadion, der nu er steget til en milliard kroner (994 millioner) i pris, er en helt anden størrelse end et akademi, der kostede omkring 40 millioner kroner og var styret af AGF selv, og ingen har sagt, det skulle være let at få et nyt stadion i Århus. Jacob Nielsen påpeger, at det er værd at bemærke, at overskridelsen på Sportens Hus og atletikstadion er forholdsmæssigt betydeligt større end på det nye stadion.

Men at vejen dertil skulle være så svær og med så megen dårlig stemning, så store politiske slagsmål og alvorlige problemer undervejs, ærgrer AGF-direktør Jacob Nielsen.

– Jeg er træt af det på AGF’s vegne. Så er jeg træt af på donatorernes vegne. De kom med en gave på 250 millioner kroner hver, og det ender i sådan en møgsag her. Det synes jeg ikke, de fortjener.

– Det kommer også til at gå ud over byen. Byen ender forhåbentlig med at få et mega fedt stadion. Men man risikerer jo også, at der sidder andre fonde og spørger, om man gider at bøvle med det i Århus i fremtiden, når der skal bygges, siger Jacob Nielsen til Tipsbladet.

– Én ting, jeg slet ikke er enig i, er, når nogle folk tror, at AGF har hænderne nede i kommune-kassen. Vi er uden tvivl den klub i Jylland med de dårligste vilkår. Vi kan ikke sammenligne os med FCK og Brøndby, fordi de ejer deres egne stadions. Men alle de øvrige klubber har, hvad drift af stadions angår, betydeligt bedre vilkår, hvor kommunerne påtager sig væsentlig flere omkostninger end i Aarhus.

Hvis stadionbyggeriet bliver dyrere end projekteret lige nu, skal der findes yderligere millioner i forhold til ovenstående regnestykke.

Det er Århus Kommune, der er bygherre på projektet og betaler for at bygge stadion, mens AGF betaler tilbage for den fodboldrelaterede del af arenaen via en 30-årig lejeaftale.

– De får også stillet kommunale anlæg til rådighed, og de har alle sponsor- og driftsaftaler med kommunen, hvor de får årlige tilskud. Vi har ingen af de tre dele. Og det er der ikke nogen, der gider skrive om eller berøre. Men jeg synes, det er en væsentlig del af debatten. Vi betaler et meget stort beløb hvert år for at drive Fredensvang. Alle de andre får stillet baner til rådighed, som kommunen betaler for at drifte, siger Jacob Nielsen.

– Vi har i Århus altid betalt, og vi bruger fire millioner kroner om året på ren banedrift på stadion. Det gør vi også på det nye stadion, og der bliver det sandsynligvis endnu dyrere, for der skal vi have noget vækstlys og nogle andre ting, fordi tribunerne bliver højere. Der havde vi jo gode vækstbetingelser på det gamle stadion. Der var masser af vind og sol, det var fordelen ved at have et stadion med løbebane, siger Jacob Nielsen med et grin og en portion galgenhumor.

Frygt for nye forsinkelser
Det med pengene er et af de største debatemner i Århus overhovedet i disse måneder, efter det første estimat på 650 millioner kroner nu i skrivende stund er blevet til 994 millioner kroner plus besparelser på 83 millioner kroner, der ser ud til at blive svære at finde i virkelighedens verden.

Flere eksperter tror, det kan ende med at blive betydeligt dyrere for kommunen, der er bygherre og skal eje det nye stadion og dermed også betaler de store regninger.

De regninger vender vi tilbage til, for det er ikke den eneste bekymring.

I oktober 2024 meddelte Kongelunden, der styrer arbejdet med stadion, at det ville blive forsinket yderligere et halvt år indtil udgangen af 2026.

I sidste måned kunne man så læse i et notat fra Kongelunden, at entreprenøren A. Enggård flagede for risiko for yderligere forsinkelse af stadionbyggeriet, da dele af det indledende byggeri ikke var færdiggjort til tiden, mens der også er bekymringer i forhold til yderligere jordprøver. Der stod også, at man endnu ikke ved, om det i sidste ende vil forsinke færdiggørelsen.

Risikoen for yderligere forsinkelse havde da løbet som rygte i flere måneder og havde nået Tipsbladets ører. Om det ender med yderligere forsinkelse og ind i 2027 er uvist, men Jacob Nielsen er bekymret for det, der i Nielsens bog kommer oven i en række forsinkelser sammenlignet med, hvad AGF oprindelig sagde ja til af tidsplan.

– Ja, man kan jo altid være nervøs for det, når det er offentlige byggerier. Det vil være naivt at svare andet, når det nu netop er et offentligt byggeri. Så selvfølgelig kan det blive forsinket yderligere, siger Jacob Nielsen.

– Jeg anerkender, at det er helt andre parametre, de bygger på her, end vi for eksempel har gjort på Fredensvang [med akademi og træningsanlæg]. Det var helt andre typer byggerier, og det her stadion er langt mere komplekst. Men jeg synes også, at rådgiverne bærer en meget stor del af ansvaret. Specielt ingeniørerne i forhold til de tidsforskydninger, der allerede har været.

– Folk skal vide, at det ikke kun er kommunen, der er skyld i det her. Og dårlig ledelse eller hvad man nu måtte synes, det har været. Der er helt klart også et fokus, der burde rettes mod de parter. Det er jo et partneringsamarbejde, som kommunen på anbefaling af deres bygherrerådgiver Rambøll har valgt til at gennemføre projektet.

Når man sammenligner med lignende stadionprojekter, er det jo ikke usædvanligt, de bliver forsinket. Burde I ikke have forudset, at det var en risiko?

– Man skal jo huske på, det her er ikke et spørgsmål om, at det er blevet forsinket i et halvt år. Det her er et spørgsmål om, at da det kom frem på et pressemøde i december 2019, der skulle stadion stå færdigt i sommeren 2025. Og det var vi meget utilfredse med, at det kunne tage fem og et halvt år at projektere og bygge. Og i det første år kom Rambøll ind og var med til at sige, at det først ville være færdigt i sommeren 2026.

– Vi ønskede også, at vi kunne blive på stadion, mens der blev bygget, som man har gjort på mange andre kommunale stadions, fordi der ikke var andre steder i kommunen, man kunne afvikle vores kampe. Det fik vi også nej til. Så vi har hjulpet til, og en af årsagerne til, vi gik med til at flytte ud, var, at man så kunne bygge det klart til sommeren 2026. Vi fik lovning på, at ja, det tog et år mere, kære AGF, men så blev det også projekteret ordentligt, ligesom man fik købt sig noget ekstra tid. Vi gik med til det år ekstra for at være på den sikre side, siger Jacob Nielsen, der altså er særdeles utilfreds med den aktuelle forsinkelse til nytår mellem 2026 og 2027 og risikoen for yderligere ventetid.

20 mio i leje? Ikke med AGF
I de tre kommende måneder skal AGF og kommunen nå frem til, hvad den århusianske Superliga-klub skal betale i årlig leje for det nye stadion.

Det er en brandvarm politisk kartoffel efter den foreløbige prisstigning på 350 millioner kroner, hvor den afgående borgmester Jacob Bundsgaard (S) måtte trylle 250 millioner ekstra kroner frem til finansieringen af en gigantisk ekstraregning på sin sidste arbejdsdag i november, kort tid efter han uventet havde annonceret sit stop et års tid før kommunalvalget i efteråret 2025.

Især den ikke-fodboldinteresserede del af Århus og Århus Kommune har svært ved at begribe, hvordan den regning kan havne andre steder end hos AGF, der skal spille på stadion, men endnu ikke har en underskrevet lejeaftale med kommunen.

Kommunikationen omkring det nye stadion og prisen på det har mildest talt ikke fungeret.

AGF’s direktør Jacob Nielsen er ligesom mange århusianere ikke begejstret for forløbet omkring det nye stadion i Århus, der er blevet både markant dyrere og forsinket. Foto: Alamy

Som Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten også har fortalt, har det længe fremstået som, AGF skulle have pungen op af lommen og betale mange, mange millioner til arenaen under byggeriet, hvor det i løbet af 2024 viser sig, at aftalen med kommunen er, at AGF betaler sit bidrag via huslejen over 30 års lejeaftale, fra stadion står færdigt. AGF har ud over dette direkte omkostninger til blandt andet etablering af hybridbanen, storskærme og al indretning i boder og lounger på det nye stadion.

En aftalt lejeaftale på 7,3 millioner kroner kunne Ankestyrelsen i efteråret ikke tage stilling på det foreliggende grundlag og uddelte med en juridisk røffel kritik til Kongelunden og kommunen for formuleringen af ansøgningen, og det er den pris, der nu skal fastlægges.

Tipsbladet har talt med blandt andre Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, der vurderer, at et konservativt bud på en årlig leje for AGF er 20 millioner kroner beregnet ud fra, hvad den rå, rene fodbolddel af det stadion koster, et regnestykke der placerer regningen for den flotte arkitektur og størstedelen af det, der ikke direkte relaterer sig til fodbold, på kommunens bord. Det mere offensive bud? 40 millioner.

Se de 12 spillerbudgetter i Superligaen

Flere andre eksperter er usikre på, i hvilket niveau prisen ender, med nogle væsentligt over 20 millioner kroner og andre under, men alle vurderer entydigt, at prisen ender væsentligt højere end de oprindelige 7,3 millioner kroner, AGF og kommunen var enige om.

Efter Jacob Nielsens vurdering tager disse regnestykker slet ikke de mange udgifter, klubben i egne beregninger har til stadion og genhusningen i Vejlby, med, og efter Jacob Nielsens vurdering er det ikke på nogen måde realistisk, at AGF kan, eller vil, betale eksempelvis 20 millioner kroner om året i leje, endsige endnu mere.

– Processen har været uskøn, siger Jacob Nielsen.

– Hvis vi skulle betale i lejet 20 til 40 millioner kroner, så er vi ikke interesserede. Så bliver det ikke med os. Det regnestykke hænger ikke sammen for os, siger Jacob Nielsen.

Efter Nielsens mening bliver de nu over 500 millioner kroner, Salling Fondene og Lind Invest har doneret til stadionprojektets økonomi, fuldstændig overset i debatten om AGF’s leje, ligesom AGF og fondene har været med til at betale de ekstra regninger, der er kommet.

– Salling Fondene kom med flere penge, fordi de gerne ville bevare det arkitektoniske udtryk. I fodboldklubben har vi sagt, at vi ønsker at fastholde de krav, vi har omkring VIP-faciliteterne og andet, og derfor er vi kommet med 45 millioner kroner ekstra, siger Jacob Nielsen.

– Vi har flere gange påpeget, at vi ikke finder det rimeligt, at de høje standarder til arkitektur, der er blevet valgt af donatorerne og den politiske styregruppe for at skabe et ikonisk vartegn for byen, skal komme AGF til last i forhold til en ekstraordinær høj leje sammenlignet med andre kommunale stadions.

Pressede indtægter
For AGF-direktøren at se er stadion blevet stadigt dyrere for AGF, mens muligheden for at tjene penge er under pres.

Udefra set virker det urealistisk, at stadion ikke bliver bygget, og at AGF ikke skulle komme til at spille der.

Men for Jacob Nielsen og AGF er der en smertegrænse, hvor stadion ender med at være en større byrde for klubben, end det man får i kassen, hvilket ikke er meningen med AGF’s ambition om at hænge på Brøndby IF, FC Midtjylland og måske på sigt også FC København i kapløbet i toppen af Superligaen.

AGF havde forpremiere på den nye hjemmebane i Vejlby 8. februar mod FC København. Klubben kæmper i øjeblikket med at få øget kapaciteten, der ikke er i nærheden af de budgetterede 12.000 pladser men har ligget omkring 9.000 til de første to Superliga-hjemmekampe i februar og marts. Foto: Alamy

– Vi kommer til at bruge rigtig mange penge på stadion. Og regningen bliver større og større, mens de kommercielle indtægter bliver mindre og mindre. For eksempel er koncert-kapaciteten gået fra 40.000 til 31.000 gæster. Det er en kommerciel bét for os. Så er der også parkeringsforholdene, der bliver en udfordring. Så regningen bliver større og større, og vores kommercielle muligheder bliver mindre og mindre. Og på et eller andet tidspunkt kan vi jo blive nødt til at sige, om det her overhovedet kan svare sig for os, siger Jacob Nielsen.

Læs Tipsbladets interview med Jacob Nielsen om den nye hjemmebane i Vejlby

Flere kilder har overfor Tipsbladet påpeget, at det set i lyset af de voldsomme ekstraregninger på stadion i Århus havde været smart, hvis Salling Fondene og Lind Invest var kommet med pengene til stadion på en anden måde end at give dem til kommunen, der juridisk er tvunget til at forvalte de tæt på 600 millioner kroner som enhver anden indtægt i kommunekassen og ikke en gave til AGF’s nye stadion, som AGF derfor ikke skal betale for.

Om det overhovedet var muligt, vil Jacob Nielsen ikke gå ind i, men det vil ærgre ham, hvis AGF skal ende med at betale de penge, fondene kom med, af til kommunen med renter oveni.

– Det er det, jeg mener med, at det er ærgerligt. Det er jo helt vanvittigt, at de kommer med den her gave, og så ender vi ud i sådan noget bøvl. Det er jo ikke sådan, at det her stadion ikke ender med at blive bygget. Og det bliver også godt. Men det, der sker her, er bygherres [i dette tilfælde kommunens] ansvar, og ikke mindst de rådgivere, de har med. Jeg mener, at Rambøll og Sweco må melde sig ind i kampen på det her, siger Jacob Nielsen.

De øvrige Superliga-klubber, der spiller på kommunale arenaer, betaler typisk et sted mellem én og fem millioner kroner i årlig leje med Silkeborg IF som undtagelsen på omkring 300.000 kroner, hvilket skyldes, at klubben finansierede en betydelig del af byggeriet af den nye hjemmebane i 2017.