Da Raphael Dwamena hakkede sit frispark i målet og udlignede til 2-2 mod FC København søndag aften, skabte det stor jubel på Vejle-bænken. Men faktisk burde holdet have scoret endnu flere mål, mener Constantin Galca.
Cheftræneren så et VB-mandskab, der skabte flere chancer end sin modstander, og som satte FC København under pres. Derfor glæder han sig både over det ene, sene point, men mener også, at det kunne og burde have været mere.
Læs også:Vejle-profil: Ikke overraskende vi spiller op med FCK
- Vi spiller godt og kombinerer fint. Vi laver dog kun to mål, og det er faktisk for lidt i forhold til chancerne, men selvfølgelig er jeg glad, når vi udligner i sidste minut. Vi er oppe mod et storhold, men de laver dog også deres fejl, og helt ærligt mener jeg, mit hold spiller bedre. Ikke mindst er jeg glad for vore unge spilleres præstation, siger Galca til Vejles hjemmeside.
Statistikken underbygger Vejle-trænerens point. Hans hold havde 25 afslutninger mod FCK's 7, mens VB's expected goals (forventede mål) - en statistisk udregning baseret på afslutninger og chancers størrelse - lå på 2,0, og FCK's var bare 0,9.
Læs også:Vejle-talent stod over for Viktor Fischer: Han kom ikke frem til meget
Også talentfulde Arbnor Mucolli oplevede kampen på samme måde.
- Det er sådan vi vil spille, og det er dejligt at se, at vi ikke er bange for at spille mod FCK. Ærgrer mig over at vi ikke får mere, men vi er glade for det ene point, sagde han til TV3+ efter kampen.
VB er noteret for fire point i de tre første Superliga-runder.
Læs også:Jublende Vejle-spiller: Vi viser, at vi sagtens kan være med i Superligaen
Læs også:Bedst og værst: Raphael Dwamena snød FCK for sejren til sidst
Læs også:Frisparksperle i overtiden sikrer Vejle point mod FCK