Spillerne i Vejle Boldklub er tilbage fra ferie, og de får noget at se til det næste stykke tid. Efter cheftræner Constantin Galcas ønske har klubben nemlig planlagt fem træningskampe inden sæsonstart, herunder fire på syv dage, og der kommer yderligere mindst én til, fortæller teknisk chef Jacob Krüger Vejle Amts Folkeblad.
Den første af slagsen løber af stablen på mandag mod Aarhus Fremad, hvorefter man møder Hobro, Viborg og FC Sydvest. Alle fire kampe spilles i løbet af næste uge.
Læs også:Forsigtig VB-anfører: Altid farligt at have målsætninger
Den 6. september er der desuden planlagt en træningskamp mod Randers, og det forventes, at oprykkerne tester sig selv yderligere, inden det går løs i Superligaen. Den 29. eller 30. august skulle man have mødt AGF, men kampen er klubberne blevet enige om at aflyse, fordi man mødes i sæsonpremieren den 14. september.
I stedet leder Vejle nu efter en ny modstander, for det er Constantin Galcas ønske, at klubben får prøvet sig af i mange kampe.
Læs også:Superliga-spiller testet positiv for corona
- Det er et ønske fra vores træner, da han ønsker mange kampe, siger Jacob Krüger til Vejle Amts Folkeblad.
Vejle tester VAR mod Hobro den 19. august. Kampen spilles på Ikast Stadion.
Læs også:Vejle Boldkub-profil regner med at blive klar til sæsonstart
Læs også:Lyngby har Superligaens laveste budget: Ikke os, der henter Zlatan
Læs også:Vejle-chef afslører: Meget tæt på forstærkning