Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle køber ny spiller

Vejle Boldklub skriver på sin hjemmeside, at Luka Hujber er ny spiller i klubben. Backen kommer til klubben fra NK Istra.

Vejle Boldklub forstærker sig på backpositionen. 

Superliga-klubben har nemlig præsenteret en ny spiller. 

Luka Hujber kan nemlig kalde sig ny Vejle-spiller, da han er blevet købt i NK Istra. Han har skrevet under på en treårig kontrakt. 

Sportschef Marius Adrian Nicolae mener, at backen har nogel store kvaliteter. 

- Hujber er en spiller, som vores tilskuere og fans vil tage til sig. Han involverer sig i meget, er dynamisk og fremadrettet, og så er han en rigtig holdspiller. Vi har haft en konstruktiv dialog med Luka og NK Istra, og vi er glade for at kunne præsentere ham frem mod den nye sæson. På vegne af alle i Vejle Boldklub byder jeg Luka velkommen, siger Marius Adrian Nicolae.

Den nye Vejle-spiller var ikke i tvivl, da den danske klub meldte sig på banen.

- Jeg havde aftale frem til næste sommer i NK Istra, men interessen fra Vejle og Danmark fangede min nysgerrighed. Igennem en grundig dialog med klubben er jeg blevet præsenteret for træningsfaciliteterne i VB Parken,

- Vejle Stadion samt byens muligheder. I Vejle får jeg ideelle muligheder for at udvikle mig sammen med mine nye holdkammerater i en by og et område, hvor jeg kan se mig selv. Jeg har undersøgt den danske Superliga, og den virker som en meget kompetitiv række, siger Luka Hujber.

25-årige Hujber kan skrive 123 kampe i den bedste kroatiske række på cv'et.