Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle og Fredericia tester udenlandske spillere

De to topklubber i NordicBet Ligaen ser nærmere på spillere, der måske kan hjælpe dem i foråret.

Vejle Boldklub fører NordicBet Ligaen og ligger lige nu til oprykning fra landets næstbedste række, og med kun en enkelt oprykningsplads i denne sæson, er der hård kamp i toppen af rækken. Derfor ser både topholdet, Vejle, og den nærmeste forfølger, FC Fredericia, mulige forstærkninger an. Det skriver henholdsvis Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

For Vejle drejer det sig om en 21-årig schweizer. Nikola Sukacev hedder offensivspilleren, der får lov til at træne med og vise sig frem for træner Constantin Galca. Han skal ifølge Vejle Amts Folkeblad træne med i Nørreskoven frem til på fredag, og han kan komme i spil onsdag, hvor klubben møder Randers FC i en testkamp. Sukacev har ungdomslandskampe på cv'et for Schweiz.

Også FC Fredericia kigger på mulighederne for at få nye og dygtige spillere i truppen, og man har derfor budt angriber Pavle Radunovic velkommen. Angriberen, 23 år, er fra Serbien, og han viser sig frem for træner Jonas Dal til og med på torsdag. Radunovic er 191 centimeter høj og er ifølge Fredericia Dagblad blevet klubben anbefalet af samme agent, der i sin tid endte med at få Chuma Anene til klubben.

Læs også:Svenskers FCM-skifte hænger i tynd tråd - kan åbne for Marcondes

Der er tre point mellem Vejle på førstepladsen og Fredericia på andenpladsen før de sidste 15 runde af sæsonen i NordicBet Ligaen.

Læs også:FCM udlejer spiller til FC Fredericia for anden gang

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub