Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle køber dansk angriber permanent

Vejle Boldklub bekræfter på sin hjemmeside, at man har hentet angriber Anders K. Jacobsen på en permanent aftale, efter at angriberen var udlånt til Nørreskoven i foråret.

Anders K. Jacobsen har spillet sig til en permanent aftale i Vejle.

Det bekræfter klubben selv på sin hjemmeside, hvor det fremgår at lejeaftalen er blevet vekslet til en permanent aftale. 

-  Anders K. Jacobsen kom ind på holdet forud for et afgørende forår, hvor vi på forhånd havde udset ham som spilleren, der skulle forstærke konkurrencesituationen i offensiven og give trænerstaben flere muligheder på angrebspladserne.

- Den opgave vurderer vi, at AK har løst tilfredsstillende, og derfor har det fra sæsonafslutning været en prioritet at beholde ham på permanent basis, lyder det fra sportschef i Vejle Boldklub, Marius Adrian Nicolae.

Den 34-årige angriber nåede dog aldrig at komme på måltavlen i foråret for Vejle, men har alligevel fået tilliden til at bevise, at han kan få nettet til at blafre fra næste sæson.