Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle gør klar til Superliga: Henter talent

19-årige Emil Jakobsen kan fra den kommende sæson kalde sig Vejle Boldklub-spiller.

Med direkte oprykning er Vejle Boldklub nu i gang med forberedelserne til igen at skulle spille i Superligaen.

Nu kommer der en forstærkning i form af den blot 19-årige Emil Jakobsen, som den jyske klub henter fra BK Frem.

Således har Vejle Boldklub skrevet en treårig kontrakt med det unge talent, som bliver fuldtidsspiller, efter han bliver student fra Ørestad Gymnasium den 25. juni.

-  Efter at have besøgt Vejle Boldklub, set faciliteterne, mødt trænerne og i øvrigt været rundt i klubben og i området var jeg ikke i tvivl om, at dette er det rigtige skridt for mig. Der var meget, der talte for, at jeg skulle skifte, og både på og udenfor banen er jeg sikker på, at jeg vil føle mig tilpas.

- Skiftet er ikke kun et, men to skridt op rent sportsligt, og der skal kæmpes hårdt for spilletiden. Alka Superligaen er en høj hylde for en ung spiller, men jeg glæder mig sindssygt meget til udfordringen.

– Det er en drøm der går i opfyldelse, når jeg om et par uger kun skal koncentrere mig om at spille fodbold. Nu skal jeg sætte mig nogle nye mål og arbejde målrettet på at opfylde dem. Vejle Boldklub er kendt for et godt udviklingsmiljø og jeg ser frem til at prøve mig af i nye omgivelser, siger Adam Jakobsen til klubbens hjemmeside.

Emil Jakobsen har i år spillet to U19-landsholdskampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.