Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle-chef afslører: Meget tæt på forstærkning

Superliga-oprykkerne er meget tæt på at kunne præsentere en forstærkning.

Vejle Boldklub er meget tæt på at kunne præsentere en forstærkning forud for deres retur til Superligaen. Det afslører teknisk chef i klubben, Jacob Krüger, over for Vejle Amts Folkeblad.

Superliga-oprykkerne har allerede sikret sig en forstærkning i form af midtstopperen Alexander Milosevic, der har landskampe for Sverige på cv’et, mens Allan Sousa også er tilbage i Nørreskoven. Sidst Vejle var i Superligaen, var den 23-årige Sousa en stor profil med 10 mål på 27 kampe, men i den forgangne sæson var han udlejet til Sint-Truidense i Belgien.

Den duo får nok også snart selskab af en ny holdkammerat.

Læs også:Lyngby har Superligaens laveste budget: Ikke os, der henter Zlatan

- Og så er vi meget tæt på yderligere én spiller, som rammer det niveau, vi går efter, siger Jacob Krüger til Vejle Amts Folkeblad.

Til gengæld vil den tekniske chef ikke afsløre, hvilken position der bliver forstærket.

Dog bliver det formentlig ikke sommerens sidste forstærkning. Vejle Amts Folkeblad skriver, at Jacob Krüger og kompagni satser på at hente yderligere et par spillere, før transfervinduet lukker.

Læs også:Vejle Boldkub-profil regner med at blive klar til sæsonstart

Der kan potentielt være tale om en angriber, hvis man skal tro nogle af de rygter, der har floreret i løbet af sommeren. TV 2 Sport har tidligere skrevet, at Vejle ville hente Dominic Vinicius tilbage, mens GhanaSoccerNet har skrevet, at ghanesiske Raphael Dwamena er på vej til Superliga-oprykkerne.

Læs også:Ny Vejle-stopper: Jeg var meget tæt på svensk klub før corona