Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle-boss roser sommerindkøb: Vi må sige, vi har ramt plet

Saeid Ezatolahi ligner et kup for Vejle Boldklub, mener teknisk chef Jacob Krüger.

Det er ikke alle indkøb, som Superligaens sportschefer rammer lige i røven. I Vejle Boldklub er de dog foreløbig godt tilfredse med sommerens tilgang af Saeid Ezatolahi, siger teknisk chef Jacob Krüger til Ekstra Bladet.

Den iranske midtbanespiller har fået fuld tid i samtlige seks Superliga-kampe i denne sæson, og i de to seneste runder har han endda scoret. Mod AaB i mandags lignede han mere en topangriber end defensiv midtbanemand, da han satte tre modstandere af og sparkede bolden stensikkert ind.

Læs også:Optakt: Vejle Boldklub - Randers FC

Ezatolahis gode præstationer har været med til at rykke oprykkerne fra Vejle op på ligaens foreløbige førsteplads forud for den kommende spillerunde, hvor holdet møder Randers FC.

- Vi scoutede efter en spiller, der både var fysisk stærk og boldstærk. En spiller, der både er hovedstødsstærk og opfindsom. Vi må sige, vi har ramt plet med Ezatolahi, siger Jacob Krüger til Ekstra Bladet.

Læs også:Superligaens bedste: Jesper Lindstrøm bringer sig i front

Udover at være en profil på Superligaens førerhold er Saeid Ezatolahi også dansk fodbolds nok største stjerne. Han har spillet 28 landskampe for Iran, herunder to ved VM 2018, og har derfor et stort navn i hjemlandet, hvorfra de fleste af hans 1,3 millioner følgere på Instagram kommer.

Før Ezatolahi kom til Danmark, var han vidt omkring i sin spillerkarriere. Han har både optrådt hjemme i Iran, for Atlético Madrids ungdomshold, de russiske klubber Anzhi, Rostov og Amkar Perm, engelske Reading og belgiske KAS Eupen. Han er desuden kun lige fyldt 24 tidligere på måneden.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 6. spillerunde

Læs også:Brasilianer sparker Vejle Boldklub på førstepladsen

Læs også:Iransk profil gik voldsomt ned i løn med sit skifte til Vejle