Vejle-anfører inden OB-gensyn: Det var altid drømmen at spille for OB

Det sker stort set hver uge i Superligaen, at en spiller eller en træner står over for deres tidligere klub. Når de bliver spurgt til udsigterne til gensynet, svarer de ofte, at det er en kamp som alle andre, og at det ikke betyder noget. Det lyder næsten som en indstuderet linje.

Så er der lige Jacob Schoop. Han kom egentlig først til OB som 22-årig og forlod klubben fire år senere, så han fik ikke sin fodboldopdragelse i klubben, men OB er alligevel noget særligt for Vejle-anføreren.

Hans forældre bor godt ti minutters kørsel fra Odense Stadion, som han i øvrigt stadig kalder det, der rettelig hedder Nature Energy Park. Og når man vokser op i udkanten af Odense, er der gode chancer for, at man holder med OB, uanset om man så spiller ungdomsfodbold hos de gamle rivaler B1909.

– I ungdomsårene var det altid den største konkurrent, men inderst inde vidste man godt, at det var dem, man altid håbede at komme til at spille for, og man sad på stadion og så dem hver weekend. Det var den klub, man holdt med, og som man stilede mod at spille for. Det var altid drømmen at spille for OB, siger Jacob Schoop til tipsbladet.dk.

– Det var lidt en storebror til de andre klubber; det var OB, man altid gerne ville slå. Sådan var det også i ungdomsfodbold, det var fjendeopgør. OB var de sjove kampe.

Derfor har Schoop ikke indstuderet samme linje som så mange af hans Superliga-kollegaer.

– Jeg vil ikke lægge skjul på, at det bliver specielt. Jeg har ikke behov for at sige, at det er en kamp som alle andre, for det er det ikke. Jeg kender folk på holdet og i og omkring klubben, så personligt vil jeg ekstra gerne vinde og have håneretten, siger han.

– Det bliver en speciel oplevelse at skulle spille mod den klub, man altid har set op til på en måde. Men jeg vil gøre alt for at vinde.

Stort for både familie og venner
Når man som Jacob Schoop er vokset med med OB som den altoverskyggende fodboldklub på Fyn, er det næppe overraskende, at han ikke var ene om at holde med søndagens modstander.

– Det var næsten lige så stort for mine venner og familie som for mig selv, dengang jeg kom til at spille for OB. Når man løb ind på stadion, vidste man, at der næsten var et helt afsnit med venner og familie, og jeg plejede gerne til hver kamp lige kigge ud og vinke. Jeg vidste altid, hvor de sad henne, og det var mere reglen end undtagelsen, at de var til kampene. De holdt både med mig og med OB. Det gør de stadig, men jeg er sikker på, jeg kan få dem til at holde med Vejle på søndag, siger 29-årige Schoop.

Har der været flere drillerier fra vennerne end normalt i den her uge?

– Ja, det har der. Jeg skal også være sammen med mange af mine venner i aften, og der kommer jeg sikkert også til at høre for det, smågriner Jacob Schoop.

– Jeg kiggede efter kampen, da kampprogrammet blev lanceret, og jeg glæder mig meget til det, og det gør de også. Min familie og mine venner sidder i Vejle-afsnittet, så de er næsten nødt til at holde med mig.

Jacob Schoop forlod OB som marginalspiller i 2015 og skiftede til islandske KR. Efterfølgende var han gennem et langt forløb, hvor han missede to klubskifter til, gik klubløs i et halvt år og brugte tre måneder på at genoptræne efter en skade – også uden klub.

En klub fandt han i sommeren 2016 i Vejle, som han har tilbragt to sæsoner i 1. division med. Nu kan han så stå på sin hjemmebane og byde genstanden for sin barndoms drømme, OB, velkommen som Superliga-anfører. Det er stort.

– Min karriere har på nogle tidspunkter været en rutsjebanetur. Når det gik allerbedst, kom der en irriterede skade, og det har været kendetegnende for min karriere. Det var også mentalt hårdt at stå uden klub og ikke vide, hvad der skulle ske. Så jeg er taknemmelig for, hvad Vejle har givet mig, og det vil jeg gerne betale tilbage, siger han.