Robin van Persie scorede i sin tid hos Arsenal og United bunkevis af kasser, og han undrer sig over, at Unai Emery ikke gik mere til angreb i gårsdagens 1-1-kamp på Old Trafford.
I den første af halvdel af kampen var The Gunners presset helt i bund af et angrebsivrigt United-mandskab, og det kunne bomberen ikke forstå.
- Det betyder ikke noget, at det er en udebanekamp. Det er en stor kamp. Angrib dem og vind bolden højt på banen, spil på deres halvdel og spil positivt, opfordrede van Persie i et interview med Optus Sports efter kampen.
- Jeg ville gerne se en bedre spilleplan. Man kunne se i de første 25 minutter, at de gik meget dybt tilbage på banen. Hvis du vælger det som træner og som spiller, er det fint, men så skal du også have løbere. Man skal mindst have to løbere, når man får bolden, og det så jeg ikke.
Ian Wright, den tidligere Gunner, var enig i van Persies mening.
- Ingen Özil, ingen Dani Ceballos – ingen kreative midtbanespillere. Ingen til at have bolden og kontrollere kampen fra Arsenals perspektiv.
Efter at være kommet bagud på et mål af Scott McTominay lige inden halvlegen kom Ceballos ind og hjalp med Pierre-Emerick Aubameyangs mål.
Derefter var det en kold krig mellem de to tophold, og kampen endte derfor 1-1.