138930

– Værste tidspunkt at møde Brøndby på

Kim Christensen står på sidelinjen for Allerød mod sin gamle klub Brøndby, når de to hold mødes i Sydbank Pokalen torsdag.



Krisen kradser i Brøndby, som blot har vundet en enkelt gang i denne sæson på tværs af alle turneringer. 

Men det er ikke fordi, at Danmarksserieklubben Allerød, som torsdag møder Brøndby i Sydbank Pokalens tredje runde, sidder og klapper i hænderne over, at det eventuelt er et selvtillidsmanglende Brøndby-hold, som de torsdag skal møde.

Det er faktisk det værste, der kunne ske.

Det fortæller den tidligere Brøndby-spids Kim Christensen, der i dag er assistenttræner i Allerød, og som selv spillede i Brøndby i et enkelt år fra 2005 til 2006. 

– De er lidt i en krise i øjeblikket, men det gør netop bare, at de kommer endnu mere blæsende ud til denne kamp, og at de måske holder to eller tre stamspillere mere på banen, end hvad de havde tiltænkt til at starte med.

– Hvis de bare havde kørt derud i ligaen, så ville de måske komme ud med et lidt mindre udtryk og måske spille med nogle af deres unge spillere. Det tror jeg også stadig, de gør, men Brøndby kan ikke tåle at gå ud og kvaje sig. Når jeg siger kvaje sig, mener jeg ikke, at de ryger ud, men at de skal ikke ud i forlænget spilletid eller vinde med et mål. Det ved de godt, at de ikke har råd til.

– Så det er ikke en fordel for os – tværtimod synes jeg faktisk, fortæller Kim Christensen, der i dag er 41 år gammel, til tipsbladet.dk.

Allerød kommer ellers ind til opgøret med humøret højt. Tre sejre i de sidste fire ligakampe er det blevet til, og i øjeblikket er klubben på tredjepladsen i Danmarksserien foran blandt andet Brønshøj og B. 1903. 

Overordnet set er det et hold, som gerne vil spille offensivt med bolden, men til kampen mod de forsvarende danske mestre har fokus ikke overraskende været på spillet uden kuglen.

– Sjovt nok har der været rigtig mange spillere til træning i de sidste 14 dage, så vi har selvfølgelig kunne arbejde med nogle taktiske ting. Mest defensivt for vi er klar over, at vi ikke kommer til at køre dem ud af brættet som et andet Manchester City-hold, men vi har selvfølgelig også haft nogle offensive ting, som vi prøver at arbejde lidt med.

– Det er klart, at det er en helt anden verden, når Brøndby kommer, for så går det stærkt. Når det går stærkt, mister man overblikket, og når man bliver træt, mister man ilt til hjernen, og så laver man fejl. Så det bliver en virkelig interessant kamp at se, hvad der venter os derude, og hvor meget vi kan stå imod, vurderer Kim Christensen, som er spændt på at se, hvordan hans unge spillere håndterer det store pres i en helt anden kulisse, end hvad de er vant til.

– Det mentale har vi stadig meget at arbejde med, for vi har et meget ungt hold. I svære perioder, som der er i alle fodboldkampe, er der for mange, der stempler ud. Så det bliver meget interessant at se, hvordan drengene tackler det her, for det bliver svært.

– Men altså, det kan ikke blive federe. På Brøndby Stadion foran deres fans. Den kan ikke være skrevet bedre den historie.

Han erkender, at der skal spejdes langt efter en sejr, og det er slet ikke noget, der er på tale i klubben forud for opgøret.

– Jeg tror ikke, at I kan forvente noget som helst. Vi aner ikke, hvad der sker. Det er jo klart, at vi gerne vil prøve at have bolden i perioder mest muligt, men vi er også klar over, at Brøndby vil gøre alt, hvad de kan, for at vi ikke får den.

– Vi må bare hænge i med neglene, og så må vi arbejde stenhamrende hårdt i alle minutter, og så se på hvad resultatet siger, når vi er færdige. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for ikke at blive til grin derinde, siger den tidligere angriber, som også erkender, at Brøndby skræmmer dem.

Allerød slog NB Bornholm og Herlev IF ud på vejen til tredje runde af Sydbank Pokalen.

Vant til pokaleventyr
Kim Christensen har gode minder fra den danske pokalturnering. I sin første sæson siden skiftet fra Brøndby til OB i 2006 var han med i startopstillingen, da OB vandt 2-1 over FC København i pokalfinalen. 

En guldmedalje er naturligvis en stor ting og et godt minde, men det er ikke det eneste i hans karriere. Siden Kim Christensen stoppede sin aktive spillerkarriere på topplan tilbage i 2012, blev han straks efter spillende træner for Serie 3-klubben Blovstrød. Med ham ombord kvalificerede Blovstrød sig til den første officielle runde i pokalturneringen i 2014, hvilket er en stor bedrift for et seriehold, der inden da skal igennem flere kvalifikationsrunder mod typisk højere rangerede hold. Her var Brønshøj, der lige var sluttet som nummer fire i 1. division med en vis Bo Henriksen som træner, modstanderen.

Kim Christensen nåede dog at stoppe i klubben inden pokalkampen, hvor Carit Falch havde afløst Bo Henriksen som Brønshøj-træner. Men derfor rangerer den stadig højt i bevidstheden. 

– Der var TV 2 ude og filme, og der var 700 tilskuere. Der var jeg så ikke træner, for jeg var lige stoppet, men det var os, som havde fået dem videre, fortæller han stolt.

To år senere nåede han endnu længere, og passende nok var det med klubben i den by, han var født i. Han vendte hjem til Frederiksværk som spillende træner for Serie 2-klubben Frederiksværk Fodbold Klub. Igen formåede han at kvalificere et lavt rangerende hold til DBU's første officielle runde, hvor Brønshøj igen var modstanderen. Denne gang levede divisionsklubben en tilværelse i 2. division, og med Kim Christensen som central forsvarsspiller i en defensiv fembackkæde leverede Frederiksværk overraskelsen og slog Brønshøj ud 1-0. 

I anden runde var modstanderen Lyngby, der med David Nielsen på sidelinjen vandt 3-1 i samme sæson, som de overraskende vandt bronze i Superligaen. Kim Christensen spillede dog ikke selv i kampen, da han ikke ville fratage en af klubbens spillere oplevelsen at møde et Superliga-hold i en officiel kamp. En oplevelse, som han selv beskriver som "rigtig stor". 

Han trækker heller ikke i fodboldstøvlerne til opgøret mod Brøndby, forsikrer han, da pladsen skal gå til spillerne. 

Netop pokaleventyret er vigtigt for ham, da det kan give nogle unikke nogle oplevelser til seriespillere. 

– Hvis man gør sit forarbejde og er lidt heldig og lidt dygtig, vil jeg anbefale alle seriehold at tage den her turnering seriøst. For deres egen skyld, forklarer han.

Får ikke en krone
Oprindeligt skulle torsdagens kamp mod Brøndby være spillet på Allerøds eget stadion. På grund af flere forskellige omstændigheder kunne dette ikke lade sig gøre, og derfor er den rykket til det noget større og mere kendte Brøndby Stadion. 

Selv om det for Kim Christensen også bliver sjovt at vende tilbage til det stadion, han spillede på fra 2005 til 2006, så kan det også ærgre ham en smule, at det ikke bliver i de vanlige rammer.

– Det er jo et nødvendigt onde, for vi kan ikke magte at holde så stor en fodboldkamp ude i Allerød. For det første er det en TV-kamp, og vi har ikke noget lys. Så skulle man spille den klokken 16. Men vi kan ikke spille den på vores eget stadion, for når Brøndby kommer med det store apparat, de kommer med, skal man jo have afdelinger med hegn til deres fans. Og vi kan ikke lukke stadion af og tage entré, for det er vores stadion ikke bygget til. Selv vores tribune ville folk falde ned gennem brædderne undervejs, så den blev ret hurtigt sparket til hjørne.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, for et eller andet sted kunne vi godt tænke os at spille den på hjemmebane, for der ville være noget økonomi i det. Nu får vi ikke en krone, forklarer han.

Der er dog ingen tvivl om, at Allerød-spillerne glæder sig til at løbe ud på det ikoniske stadion og forestille sig at leve som professionel fodboldspiller for et par timer.

– Det er jo den største kamp i klubbens historie, og det er virkelig stort for spillerne. Det alene gør jo også, at det er en stor oplevelse for mig at kunne følge dem ind på banen. 

– Jeg havde håbet helt vildt, at vi trak netop Brøndby. Jeg har altid sagt, at vi skal tage pokalturneringen ekstremt seriøst, for der er en mulighed for, at man som seriespiller at få en meget stor oplevelse. Hvis man er lidt dygtig og lidt heldig, kan man risikere at få en af de store, fortæller "Kim C", der samtidig tror, at der kommer 800 mennesker fra Allerød til Brøndby for at støtte deres lokale helte.

Udover at spille for Brøndby og OB var Kim Christensen også forbi Lyngby, Hamburger SV, FC Twente, Barnsley, OB og FC Midtjylland i sin spillemæssige karriere.

Kampen mellem Allerød og Brøndby fløjtes i gang torsdag klokken 19.45.





TransferLIVE: Præsenterer ny Superliga-spiller



TOPNYHED

FCK-ejet angriber i dramatisk transferaften


– Derfor solgte vi ham til Brøndby IF

Odgaard og co. med solidt tag på Atalanta



Bekræftet: Benjamin Tahirovic på plads i Brøndby

Brøndby sender spiller til Belgien

Afviste bud: ‘Han er meget, meget vigtig for os’

Afsløring: FC Midtjylland har købt Dani Silva

Angriber på plads i Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025


OB-boss: ‘Vi er først og fremmest kede af det’

FCM forhandler om midtbaneprofil – her er prisen

Afsløring: Hillerød henter William Glindtvad i FCK

Guld-Glen: Fifty/fifty, hvem der bliver mestre!



INTERVIEW

Dansk profil vender hjem: ‘Jeg er gået ned i løn’


Brøndby tæt på køb af midtbanespiller i Ajax

Afsløring: Victor Nelsson skifter til Roma

Superliga-boss teaser for transfer

Afsløring: FCK tæt på at leje Theo Sander ud

Ingen option i Brøndby-aftale


TRANSFER

Tidligere FCM-bomber nærmer sig tysk skifte


Carl Björk skifter til dansk klub

Lasse Vigen ophæver kontrakten – hjem til DK?

Tipsbladets Transfer Show: Sådan gik det

Afsløring: Stor FCM-handel kollapser til sidst



‘Det håber jeg sandelig ikke’

Brøndby-boss forklarer salg af keeper

Afsløring: Randers henter ny kant i Schweiz

FCK-boss: ‘Han kan være afgørende’

Superliga-klub køber angriber for millionbeløb

Han forlader Manchester United

FC København har Hjalte Bidstrup-klausul

Her er Gustav Ørsøe Christensens nye klub


TIPSBLADET SPECIAL

Efter voldsom Dorgu-transfer: Danmarks 15 dyreste


Afsløring: AGF udlejer stortalent

Rigtig skidt nyt for Grabara

Dansk boss ånder lettet op: Ingen bud på profiler

Done deal: OB har købt Bürgy

Afsløring: Oliver Provstgaard er skiftet til Lazio

Konkret Atalanta-interesse i dansk stortalent

Her er prisen på Tobias Slotsager

Afsløring: Diant Ramaj på plads i FC København

Kovending: Nyt om FC Københavns sommerflirt

Her er Dortmunds købsoption på Svensson

Kæmpe Manchester City-transfer

Tidl. Superliga-profil afslører: Det er udelukket!

Færdig i Brøndby – dansk klub håber på aftale

Afsløring: AC Horsens tæt på Filip Djukic-køb

Superliga-salg for 50 mio: Genoa var aggressive

Brøndby jagter venstreback: Han er ude af billedet

Afsløring: Østerbro-klub scorer kæmpe millionbeløb

Wow – overgår FC København-målmænd med længder

Dansk klub bekræfter: Afviser bud på komet

Afsløring: Bombe – Randers sælger Bany rekordstort

Afsløring: Lyngby køber Jonathan Ægidius i Brøndby

Afsløring: Brøndby-målmand meget tæt på Lyngby