Usain Bolt vild med tidligere OB-spiller: Han er ligesom mig
Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, har de seneste dage været på besøg i Norge, hvor han har trænet med Eliteserie-klubben Strømsgodset, og han rundede opholdet af med at få 20 minutter i en testkamp mod Norges U19-landshold.
I Strømsgodset huserer blandt andre danske Bassel Jradi, men det er ikke ham, der har imponeret Usain Bolt mest i løbet af opholdet i Norge, som nu er forbi. Det er i stedet angriberen Marcus Pedersen, der har en fortid i dansk fodbold for OB.
- Marcus Pedersen er meget lig mig selv. Han er fuld af energi og kan lide at have det sjovt. Vi har virkelig klikket, fordi vi minder så meget om hinanden som personer. Vi kan tilmed lide de samme ting, siger Usain Bolt til Eurosport.no.
Marcus Pedersen, der aktuelt er ligatopscorer i Norge, har ligeledes nydt selskabet af den verdensberømte jamaicaner.
- Jeg tror, han har et godt øje for fodbold. Han virker ivrig efter at lære og køre sit løb. Han er meget ydmyg og social, selv om han er en superstjerne, lyder det fra angriberen.
Marcus Pedersen tørnede ud for OB i sæsonen 2012/2013 og scorede syv mål i 24 Superliga-kampe.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.