Igennem årene har der været mange spillere igennem FC Midtjyllands akademi, hvoraf en pæn andel af dem kom til at leve af at spille fodbold. Nogle af de spillere, som er der nu hedder Oscar og Gustav Fraulo.
De er begge fra Odense, og flyttede hjemmefra som 12 og 13-årige, hvor de rykkede ind hos en værtsfamilie. Nu er det blevet tid for Oscar Fraulo at bo på akademiet, men først skulle han bo i tre måneder hos Claus Steinlein.
Læs også:Tidligere Superliga-stjerne er tilbage på træningsbanen i Amsterdam
Det skriver klubben på deres hjemmeside, hvor det bliver forklaret, at det for for at blive indoktrineret i ”The FCM Way”. Derefter rykkede han ind hos en holdkammerat på træningsanlægget i Ikast.
- Man skulle jo lige vænne sig til det i starten, men jeg faldt hurtigt ind i det, og det kørte rigtig fint. Det var naturligvis noget andet, end at bo hos sine forældre. Men det hjalp rigtig meget, at man boede med en holdkammerat, som gik igennem de samme ting som en selv og havde den samme hverdag, siger Oscar Fraulo.
Læs også:FCK-trio træner med igen: Men misser FCM-kamp
For lillebror Gustav var det specielt, at man skulle rykke væk fra Fyn allerede som 13-årig.
- Det var et stort skridt at skulle flytte hjemmefra i så ung en alder. Det var også lidt hårdt ikke at skulle bo med sin egen familie, men det har også gjort mig meget stærkere rent mentalt og samtidig mere selvstændig, fastslår Gustav Fraulo.
Gustav Fraulo har tidligere været tilknyttet FC Nordsjællands ungdomsafdeling.
Læs også:Konkurrenters træner rygtes til Dortmund: Vi er ikke bekymrede
Læs også:Chelsea misser førstepladsen i tillægstiden
Læs også:Skal møde de gamle venner: Sådan kan vi gøre ondt på FC Midtjylland