Video : Tipsbladet
Superliga

Ung Brøndby-stopper vil vise sig frem i pokalkamp

Den 20-årige forsvarsspiller håber på spilletid i pokalturneringen, så han kan vise sig frem.

Brøndby IF skal for første gang i denne sæson i aktion i Sydbank Pokalen torsdag aften, når de tager imod Ledøje-Smørum Fodbold på Brøndby Stadion.

Der er ingen tvivl om, at Brøndby er favoritter til kampen mod Danmarksserie-holdet, selvom de blå-gule har tabt deres seneste tre kampe i Superligaen, men klubben fra den københavnske Vestegn skal trods alt være vågne fra kampens start. Ellers kan det hurtigt blive svært.

Sådan lyder det fra Brøndby-spilleren Anton Skipper. 

- Der er et stort fokus på fra vores side af, at vi skal være klar fra start. Sidste år, da vi var ovre i Skive, blev det hurtigt en svær kamp, selvom de spillede i 1. division, fordi det netop var en pokalkamp, hvor de små hold giver alt. Så vi skal være helt klar fra start og være villige til at løbe de ekstra meter for hinanden, siger Anton Skipper til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

Læs også:Brøndby-spillers ekstra straf skaber undren: Det ser underligt ud

- Først og fremmest, og sagt med al respekt, er jeg ret sikker på, vi er bedre fodboldspillere end dem. Så vi skal ud og spille med bolden og holde højt tempo i kampen, for der bør vi også være overlegne og kan i bedste fald køre dem trætte.

For Anton Skippers vedkommende kan han meget vel komme i aktion i kampen, hvor Brøndby IF måske vil hvile nogle af deres faste profiler, og det vil være noget tiltrængt spilletid. 

Den 20-årige forsvarsspiller har slet ikke været i aktion for førsteholdet i denne sæson, og han vil forsøge at udnytte pokalkampen til at vise sig frem. 

Læs også:Superliga Powerranking: Brøndby og FCM åbner for AGF og FCK

- Der er selvfølgelig i kampen også en mulighed for mig at vise mig frem. Nu har jeg ikke spillet særlig mange minutter på det seneste, så det ser jeg forhåbentlig frem til, siger Anton Skipper til klubbens hjemmeside.

Kampen mellem Brøndby IF og Ledøje-Smørum Fodbold spilles torsdag 20.15.

Læs også:Brandvarm SIF'er tilbage på U21-landsholdet: Her er truppen

Læs også:Smadrede glasdør: Brøndby-spiller får ekstra karantænedag

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 7. spillerunde