Video : Tipsbladet
Superliga

Ung AGF'er fik sit første møde med Randers: Der er meget hype om kampen

Albert Grønbæk havde meget at suge til sig i forbindelse med Randers-opgøret i weekenden.

Albert Grønbæk havde søndag sin første kamp mod Randers i AGF-trøjen, og det var en stor oplevelse for midtbanespilleren, som allerede forud for kampen sagtens kunne mærke, at der var noget på spil.

Det fortæller han i et interview med AGF's officielle hjemmeside.

Læs også:Karakterer: Elendige Backman kostede den europæisk drøm i Aarhus

- Man kan godt mærke, at der er meget hype omkring kampen. Jeg synes egentlig, at det er fedt bare at spille de her kampe og tage så meget med fra dem som muligt og prøve at suge til mig i forhold til erfaring, siger han og fortsætter:

- Jeg tog det som enhver anden kamp og prøvede ikke at stresse for meget over, at det måske var en lidt vigtigere kamp. Jeg prøvede bare at bevare roen, så man ikke kommer ud alt for hektisk, lyder det fra Albert Grønbæk.

Læs også:AGF-trio er blevet hjemme fra Europa League-opgør

Endvidere slår den unge AGF'er fast, at han var imponeret af den indsats, som Aarhus-klubben leverede i undertal i det meste af kampen, ligesom det var stærkt at få udlignet igen sent i kampen.

19-årige Albert Grønbæk fik i sidste sæson otte kampe for AGF, og i den nye var han foruden opgøret mod Randers også med i kampen mod Mura.

AGF's kommende kamp er mod OB på hjemmebane.

Læs også:Superliga powerranking: Derfor bliver Brøndby overhalet af FC Midtjylland

Læs også:Lionel Messi i Herning: Så sandsynlig er nedrykning for Superliga-klubberne

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 2. spillerunde